Mens justitsministeren overvejer skærpede regler, har Rigsrevisionen besluttet at foretage en ny granskning af bijobberiet blandt Højesterets dommere. Tidligere har Rigsrevisionen anbefalet totalt forbud. Den første løftede finger fra Rigsrevisionen virkede ikke. Det virkede heller ikke, da dommerne selv ville begrænse omfanget af bijobberiet. Faktisk er udviklingen kun gået én vej, siden Domstolsstyrelsen første gang offentliggjorde dommerstandens biindtægter i 1999. Opad. Rigsrevisionen blander sig Dommerne i især Højesteret bijobber som aldrig før, og i marts besluttede justitsminister Lene Espersen (K) at nedsætte et udvalg, der skal undersøge behovet for politiske indgreb på området. Men uanset ministerens udvalg har Rigsrevisionen uventet besluttet at blande sig i slagsmålet om dommernes bijob. Inden sommerferien vil Rigsrevisionen præsentere sit syn på sagen for statsrevisorerne - og dermed for Folketinget. Det sker med en særlig beretning, der ventes at være stærkt kritisk over for højesteretsdommernes tiltagende bijobberi. »Jeg kan bekræfte, at vi er på vej med en ny beretning om dommernes bijob, og at vi forventer at aflevere den inden sommerferien«, siger rigsrevisor Henrik Otbo. Dommere lovede at begrænse bijob Dermed ser det ud til, at Rigsrevisionen lægger ekstra pres på den konservative justitsminister. Allerede for tre år siden anbefalede Rigsrevisionen et egentligt forbud mod højesteretsdommernes vellønnede arbejde som fritidsdommere for private virksomheder. Men politiske indgreb blev droppet, fordi dommerne selv lovede at begrænse bijobberiet. Alligevel henter Højesterets dommere stadig større indtægter i fritiden. 872.840 kr. tjente Højesterets dommere i snit sidste år på bijob, en stigning på 39 procent siden Rigsrevisionens notat. Dermed tjener dommerne mere i fritiden end i arbejdstiden. Pres på udvalg Det er endnu uvist, hvem der skal sidde med i justitsministerens dommerudvalg, og hvornår de vil præsentere deres konklusioner. Men uanset ønsker og sammensætning bliver udvalget tvunget til at tage Rigsrevisionens beretning med i overvejelserne. »Jeg tror ikke, Rigsrevisionens beretning vil lægge pres på udvalget, men Rigsrevisionens synspunkter vil selvfølgelig indgå. Man kan sagtens forestille sig, at udvalget kommer frem til andre konklusioner. Et sådant udvalg repræsenterer jo medlemmer fra forskellige dele af samfundslivet. Rigsrevisionens beretning vil udtrykke Rigsrevisionens opfattelse«, siger afdelingschef i Justitsministeriet Johan Reimann.