Kunderne i de store banker kan se frem til, at gebyrskruen får et ekstra vrid. Næste gang Nationalbanken og Den Europæiske Centralbank (ECB) sætter renten ned, vil de store banker være tvunget til at skrue op for gebyrerne, vurderer lektor Peter Erling Jensen fra Københavns Universitet. »Problemet er, at renten er så lav nu, at bankerne i praksis kun kan sænke udlånsrenten, når Nationalbanken sænker renten. Så bankernes udlånrente vil sikkert give sig lidt næste gang, den officielle rente sættes ned, men da indlånsrenten er tæt på nul, må bankerne skrue på gebyrerne for at hente de tabte penge hjem igen«, siger Peter Erling Nielsen. Rentefald når ikke kunderne Han henviser, at en typisk rente på lønkontoen er 0-0,125 procent i de store banker i dag og derfor i princippet vil blive negativ, hvis renten skal længere ned. Fremtiden med flere gebyrer er nærmest at føje spot til at skade, når man tænker på, at den store masse af bankkunder ikke får glæde af, at Nationalbanken og ECB nedsatte renten med et kvart procentpoint i torsdags. Hverken Danske Bank eller Nordea agter nemlig at lade kunderne få glæde af, at renten falder. Begge storbankerne - der sidder tungt og solidt på langt de fleste private kunder - har nemlig meldt klart ud, at de ikke sætter renten ned på de lån og indlån, kunder har i bankerne. Jyske Bank har ikke truffet nogen beslutning endnu. »Vi har besluttet, at vi ikke vil ændre renten for vores kunder på en så lille rentenedsættelse. Dernæst vurderer vi, at der meget hurtigt vil komme en yderligere rentenedsættelse, som vi så vil reagere på til den tid«, siger bankdirektør Peter Lybecker fra Nordea. Han peger på, at Nordea normalt hverken sætter renten op eller ned, når det gælder så små justeringer fra Nationalbankens side. Masse skriverier Samme holdning har ordførende direktør Peter Straarup fra Danske Bank. »Realiteten er, at vores indlånskunder beholder deres rente, og udlånskunderne ikke får den rentereduktion. Nu er 0,25 procent jo ikke alverden, og vi har traditionelt ikke bevæget os, når det drejer sig om ændringer i den størrelsesorden. Det skyldes, at det giver en masse skriverier frem og tilbage. Og så skyldes det, at vi hellere vil betale lidt mere for indlån og fastholde rentesatserne for udlån, fordi rentesatserne er meget lave, og for kunder betyder det trods alt lidt, at det ikke bliver for dårligt at skyde penge ind i banken«, siger Peter Straarup. Han mener dog ikke, at kunderne har udsigt til at få flere gebyrer. I Forbrugerrådet fnyser direktør Rasmus Kjeldahl over, at storbankerne ikke bare sender rentenedsættelse videre til forbrugerne. »Jeg ser det som et udtryk for manglende konkurrence i banksektoren. De må jo mene, at de kontrollerer markedet så meget, at de ikke behøver at sende rentegevinsten videre til forbrugerne Det virker, som om storbankerne slet ikke har indblik i kunders forhold. For dem kan en besparelse på et kvart procent på renten være vigtig«, siger Rasmus Kjeldahl. Netbank satte ned Den internetbaserede Skandiabanken fulgte efter ECB og Nationalbanken og nedsatte deres ind- og udlånssatser med et kvart procentpoint. Og det er hverken bøvlet eller dyrt siger bankdirektør Henrik Vad fra Skandiabanken. »Vi har den generelle politik, at vi altid følgerde officielle renteændringer og det koster os kun 17.000 kr. at ændre på vores marketing- og informationsmateriale i den forbindelse til vores 84.000 kunder«, siger Henrik Vad.