Danske boligejere gældsætter sig hurtigere, end deres bolig stiger i værdi. Faldende huspriser kan ramme de mest gældsatte hårdt, advarer boligøkonom. Boligejerne tager lån i deres bolig i et sådant omfang, at de samlede friværdier for første gang i flere år begynder at falde. Selv om flertallet af boligejerne er ganske velpolstrede, kan en farlig cocktail af øget gældsætning og stagnerende eller faldende huspriser blive en dyr affære for især unge husejere. »Det er ikke de ældre boligejere med de store friværdier, som er udsatte. Men gældsbelastede familier - og det er jo især de unge husejere - kan let få et problem«, siger boligøkonom og lektor ved Handelshøjskolen i København, Jens Lunde. Stigende belastning Han henviser bl.a. til en undersøgelse fra Danmarks Nationalbank, der viser, at gældsbelastningen er steget støt fra 1997 til 2000 for de 10 procent af boligejerne, der i forvejen var værst belastet. Ifølge Nationalbanken er det særligt de unge. »Vi har kun tallene frem til 2000. Men der er ingen grund til at formode, at det er blevet bedre siden. De mest gældsbelastede er blevet mere udsatte. De risikerer, at gælden overstiger den pris, de kan få for huset, hvis priserne begynder at falde. Det gælder især de ejere, der har finansieret deres bolig med flexlån, hvis prisfaldet skyldes, at renten stiger«, siger Jens Lunde. Vækst af friværdi i stå Så sent som i 2001 voksede de samlede friværdier i landets parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse med 70 milliarder kroner til 770 milliarder kroner. Men siden er væksten stort set gået i stå, og nu vurderer Realkredit Danmark, at friværdierne vil falde med 5-10 milliarder kroner i år. Cheføkonom i Realkredit Danmark, Karsten Beltoft, afviser dog, at der er tale om et generelt faresignal, når boligejerne begynder at spise af formuen. »I slutningen af sidste år var der en gennemsnitlig friværdi på 526.000 kr. i parcelhusene herhjemme. Når friværdierne falder er der formentligt tale om, at boligejerne udnytter den lave lånerente til at forbedre deres bolig«, siger Karsten Beltoft. Flere tvangsaktioner At alle boligejere ikke har det så let ses dog så småt i antallet af tvangsauktioner. Siden 1998 er der sket en lille fordobling fra omkring 100 til nu små 200 tvangsauktioner om måneden. Det er dog fortsat langt fra situationen i slutningen af 1980erne, hvor op mod 1.000 huse røg på tvangsauktion hver måned.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Jeg har kæmpet, siden Tilde blev født, og jeg har simpelthen ikke mere at give af«
-
Ekspert: Trumps plan kan koste dyrt
-
Politiken mener: Forløjet dolkestødslegende udstiller snarere blå bloks desperation end nogen politisk realitet
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Hizbollah har nu fået fingrene i et våben, der er yderst svært at forsvare sig imod
-
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00
Kronik af Peter la Cour
Debatindlæg af Jacob K. Clasen
Danske Rederier: Episoden fra Estland viser alvoren ved at stoppe russiske skibe
Klumme af Christian Jensen




























