Danske boligejere gældsætter sig hurtigere, end deres bolig stiger i værdi. Faldende huspriser kan ramme de mest gældsatte hårdt, advarer boligøkonom. Boligejerne tager lån i deres bolig i et sådant omfang, at de samlede friværdier for første gang i flere år begynder at falde. Selv om flertallet af boligejerne er ganske velpolstrede, kan en farlig cocktail af øget gældsætning og stagnerende eller faldende huspriser blive en dyr affære for især unge husejere. »Det er ikke de ældre boligejere med de store friværdier, som er udsatte. Men gældsbelastede familier - og det er jo især de unge husejere - kan let få et problem«, siger boligøkonom og lektor ved Handelshøjskolen i København, Jens Lunde. Stigende belastning Han henviser bl.a. til en undersøgelse fra Danmarks Nationalbank, der viser, at gældsbelastningen er steget støt fra 1997 til 2000 for de 10 procent af boligejerne, der i forvejen var værst belastet. Ifølge Nationalbanken er det særligt de unge. »Vi har kun tallene frem til 2000. Men der er ingen grund til at formode, at det er blevet bedre siden. De mest gældsbelastede er blevet mere udsatte. De risikerer, at gælden overstiger den pris, de kan få for huset, hvis priserne begynder at falde. Det gælder især de ejere, der har finansieret deres bolig med flexlån, hvis prisfaldet skyldes, at renten stiger«, siger Jens Lunde. Vækst af friværdi i stå Så sent som i 2001 voksede de samlede friværdier i landets parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse med 70 milliarder kroner til 770 milliarder kroner. Men siden er væksten stort set gået i stå, og nu vurderer Realkredit Danmark, at friværdierne vil falde med 5-10 milliarder kroner i år. Cheføkonom i Realkredit Danmark, Karsten Beltoft, afviser dog, at der er tale om et generelt faresignal, når boligejerne begynder at spise af formuen. »I slutningen af sidste år var der en gennemsnitlig friværdi på 526.000 kr. i parcelhusene herhjemme. Når friværdierne falder er der formentligt tale om, at boligejerne udnytter den lave lånerente til at forbedre deres bolig«, siger Karsten Beltoft. Flere tvangsaktioner At alle boligejere ikke har det så let ses dog så småt i antallet af tvangsauktioner. Siden 1998 er der sket en lille fordobling fra omkring 100 til nu små 200 tvangsauktioner om måneden. Det er dog fortsat langt fra situationen i slutningen af 1980erne, hvor op mod 1.000 huse røg på tvangsauktion hver måned.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce