Aktiekursernes fald på alverdens børser har nu stået på så længe, at vi skal langt tilbage i historien for at finde tilsvarende. Med kursfald på 48,9 procent over 489 dage overhaler den nuværende aktienedtur både Ruslandkrisen i 1997, Golfkrigen i 1991 og Wall Street-krakket i 1987. Oliekrisen i 1973 er det eneste i nyere tid, der kommer i nærheden af den nuværende nedtur, men for at finde værre kursfald skal man tilbage til Wall Streetkrakket i 1929. Her mistede aktierne omkring 85 procent af deres værdi over to år. At virkeligheden ser så grel ud i dag, fortalte Investerings Forenings Rådet (IFR) i går ved deres årlige briefing om aktie- og obligationsmarkederne. Opsparing i obligationer Det har i 2002 betydet, at de danskere, der satte penge i investeringsbeviser, valgte at placere næsten hele deres opsparing i obligationer. Kun ganske få købte aktier, mens over halvdelen af danskernes investeringer tilbage i 2000 var i aktier. Men nedturen for aktiemarkederne har tilsyneladende ikke helt smadret danskernes lyst til at spare op og investere. Investeringsforeningernes samlede formue voksede med to milliarder kroner til 484 milliarder i 2002, på trods af at mange har trukket sig fra aktiemarkederne. Flugten fra aktierne opvejes af den massive tilgang til obligationer, der har været en god forretning. Afkastet på obligationer har været godt i 2002 med en forrentning oppe omkring 10 procent. Anbefaler aktier På den baggrund anbefalede foreningens næstformand Hans Jørgen Larsen fra Jyske Invest, at investorerne så småt begynder at interessere sig for aktier igen. »Det er efterhånden værd at overveje at sælge obligationer og købe aktier. Tabet på aktierne er taget, og nu skal der kigges fremad. Hvis der kommer en vækstperiode, vil afkastet på aktier være langt større end på obligationerne«, sagde han - men lagde vægt på, at anbefalingen gælder investorer med en lang tidshorisont. Anbefalingen skal ses i lyset af, at kurserne - ifølge Investerings Forenings Rådet - næppe bliver meget lavere, end det er nu - med forbehold for følgerne af en eventuel krig i Irak og tidshorisonten for et økonomisk opsving. Forskubbet fordeling En anden og mere teknisk forklaring på anbefalingen er, at faldet i aktiekurserne betyder, at den procentvise fordeling mellem aktier og obligationer har forskubbet sig. Hvis en investor i starten af 2002 havde fordelt sine penge 50/50 mellem obligationer og aktier - og fortsat ønsker at have det - skal han sælge nogle obligationer og købe aktier for pengene. På grund af aktiernes nedtur og obligationernes værdistigning har balancen rykket sig mellem de to typer værdipapirer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Politiken mener: Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
80 år
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Dét ord glemte argentinerne aldrig fra kampen mod England. ’Dyr’
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen




























