At usikkerheden om udviklingen i verden tager kraftigt til i øjeblikket kan man forvisse sig om ved at kaste et blik på guldprisen. I løbet at det sidste år er guldprisen steget med knap 30 procent i dollarpriser og handles lige nu til ca. 354 dollar per ounce (ca. 2.500 kroner for ca. 32 gram), hvilket er den højeste pris i seks år. Det afspejler, at guldet er et barometer på verdens (u)tryghed, mener afdelingsdirektør Carsten Valgreen fra Danske Bank. Guld giver beskyttelse »Guld giver en beskyttelse mod meget ekstrem politisk og økonomisk uro. Sådan har guldets rolle været historisk i modsætning til papirpenge, og når usikkerheden stiger, opkøber ekstreme tryghedsnarkomaner guld og graver det ned i haven«, siger Carsten Valgreen. Den helt aktuelle anledning til prishoppet på guld er den voksende frygt for, at USA inden længe går i krig mod Irak, krydret med amerikanernes spændte forhold til Nordkorea. Centralbankerne har mistet tillid Men der er også andre, mere grundlæggende økonomiske grunde til at de mest nervøst anlagte placerer en større del af deres investeringer i guld. »Hvis der er en meget lille risiko for, at verden f.eks. rammes af deflation (vedvarende fald i priserne, red.) er guld en meget god investering, selv om det ikke giver noget afkast i form af f.eks. renter. Dertil kommer, at der heller ikke er den samme tiltro til, at centralbankerne kan styre den økonomiske udvikling som der var for få år siden«, siger Carsten Valgreen. Han henviser til, at udbredte tendenser til deflation måske kan få myndighederne til at lade seddelpressen køre eller ændre på skattereglerne for at udhule værdien af kontanter og indestående på bankkonti, pensioner mv. Mere snak om deflation Snakken om deflation er også taget til det seneste år. Dels fordi Japan for tredje år i træk oplever faldende priser, dels fordi inflationen i USA og Europa er aftaget kraftigt, hvilket blandt andet har medført et meget lavt renteniveau. Det er dog de færreste, der ifølge Carsten Valgreen, for alvor tror på verdensomspændende deflation. Omvendt skal der ikke være mange, der flytter penge fra aktier og obligationer over i guld, før det kan ses på guldprisen. Indtil for et år siden var det næsten som om guldet havde mistet sin historiske rolle som tilflugtsinvestering. Første tegn under Golfkrigen De første tegn på, at guldet ikke har helt den samme tiltrækning som i tidligere perioder med uro kom under Golfkrigen i 1990/91. Der steg guldet mod forventning stort set ikke, og da en række centralbanker begyndte at sælge ud af derers enorme guldbeholdninger i slutningen i 1990'erne, faldt guldprisen til det laveste niveau i næsten 20 år. Prisen blev så stabiliseret i oktober 1999, efter 15 europæiske centralbanker indgik en aftale om kun at sælge 2.000 ton guld på markedet i en femårig periode. Men lige nu synes guldet - i hvert fald delvist - at have tilbagevundet den historiske status som sikker investering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Nu fylder jeg 70, og det synes jeg faktisk er klamt«
-
»Altså, er det virkelig sådan, at kvinder i 2026 ikke må være sammen med mange mænd?«
-
Dramatiske kaffetal i hjemmeplejen udløser alarmklokke
-
Sofie Gråbøl: »Jeg kommer aldrig til at opleve det igen«
-
Formand: Kortlægning er et »vink med en vognstang« til arbejdsgiverne
-
Tidligere havde han nemt ved at finde job. Nu har Kenneth Hemstedt søgt forgæves 140 gange
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Klumme af Anders Jerichow
Han har sammenlignet løberne omkring Søerne med en hel intensivafdeling
Lyt til artiklenLæst op af Thomas Bredsdorff
00:00




























