Lægemidler mod tropesygdomme i fattige ulande er ikke det, medicinalselskaberne tjener deres penge på. Men at hjælpe en schæferhund af med sine lopper eller malkekøer af med indvoldsorme er til gengæld en multinational milliardforretning. Og det er paradoksalt nok redningen for mange i fattige lande, som ellers ikke ville få adgang til behandling. Udviklet som dyremedicin Flere af de lægemidler, der i dag er godkendt til at kurere mennesker mod for eksempel sovesyge, flodblindhed, elefantsyge og andre parasitangreb er produkter, der oprindeligt er udviklet til det boomende marked for dyremedicin. Uden dem, havde læger og hjælpeorganisationer stået tomhændet. 'Heldigt at sygdommene rammer kæledyr' »Vi er fuldstændig afhængige af de produkter, der er udviklet til dyr og siden godkendt til mennesker. Det er heldigt, at sygdommene også rammer kæledyr. Havde der ikke været en stor økonomisk interesse i det veterinære marked, havde vi været magtesløse«, siger Nathan Ford, talsmand for Læger uden Grænser i London. Eksemplerne er flere. Brugbare midler mod sovesyge og sneglefeber I 1981 lancerede koncernen Roche midlet Benznidazole mod indvoldsorme i for eksempel svin og kreaturer. Siden fandt man ud af, at midlet også virker mod Chagassygdommen, der forårsages af parasitter, der angriber blodbanerne på mennesker. På samme måde kan Nifurtimox, som i midtfirserne blev udviklet af Bayer, bruges mod sovesyge. Oxamniquine, udviklet af Pfizer, kan bruges mod sneglefeber, der er en parasitinfektion i blodbanerne. Og Mercks Ivermectin mod elefantsyge og parasitsygdommen flodblindhed, selv om det oprindeligt er udviklet til at kurere kvæg og svin mod orm. Fattigdom forhindrer markedsdannelse I de seneste 25 år har medicinalindustrien udviklet 1.400 nye lægemidler til mennesker. Kun 16 er mod tropesygdomme eller tuberkulose. Problemet er, at ulandene ikke har råd til medicinen, og dermed udgør de ikke et reelt marked. 'Grotesk at viljen er større når det gælder dyr' Her overfor står et kæmpe marked for veterinærmedicin til over 80 mia. kr. om året. »Det er grotesk, at der er større vilje til at kurere dyr end mennesker. Vi har overladt udviklingen af ny medicin til de frie markedskræfter. Men markedet tager ikke hensyn til mennesker. Kun profit«, siger Søren Brix Christensen, læge og bestyrelsesformand i Læger uden Grænser. Filantropisk indsats mod elefant- og sovesyge Han anerkender dog, at for eksempel selskabet Merck gratis donerer Ivermectin til blandt andet afrikanske lande, hvor elefantsygen er særlig udbredt. På samme måde har Bayer ifølge selskabets talsmand Christian Malling indgået et samarbejde med FN's sundhedsorganisation WHO, hvor Bayer gratis donerer blandt andet Nifurtimox gratis mod afrikansk sovesyge. Forstår ikke forargelsen Hos Merck forstår man ikke forargelsen. »Det viser en mangel på forståelse for hele udviklingsprocessen af medicin. Selv hvis et lægemiddel anvendes til veterinært brug, kræver en beslutning om at udvikle det til humant brug lige så stor en investering i organisatoriske ressourcer«, siger Mercks talsmand Jeffrey Sturchio. Malariaforskning betalt af soldater og turister Også mange af de midler, der i dag findes mod malaria, er oprindeligt skabt til folk med penge. For eksempel står USA's militær bag en del af forskningen, fordi landets soldater skulle beskyttes i Vietnamkrigen. Siden har malariaforskningen delvist været drevet af den voksende vestlige turisme.