Den aktuelle afmatning i dansk økonomi giver regeringen en oplagt mulighed for at lette på personskatten her og nu - også selv om det er på bekostning af et lidt lavere overskud i de offentlige kasser. Det mener cheføkonom Helge Pedersen fra storbanken Nordea. Udfordrer vismændene Som en af de ganske få udfordrer han den konventionelle danske visdom hos både regeringen og de økonomiske vismænd om, at hver eneste krone i lettelser i personskatten skal have et modstykke i form af enten andre skatteindtægter eller besparelser - alt sammen af hensyn til langtidsholdbarheden i dansk økonomi. »Jeg mener, at Danmark har råd til at foretage ufinansierede skattelettelser. Og når dansk økonomi lige nu er inde i en lavvækstperiode, uden udsigt til markant bedring de næste par år, så er tidspunktet perfekt for skattelettelser. Det vil både give en tiltrængt nedsættelse af skatten på arbejde og give dansk økonomi et skub fremad«, siger Helge Pedersen. Ifølge Nordeas seneste vurdering vil den årlige økonomiske fremgang gradvist tage til fra 1,3 procent i år, men næppe nå over 2 procent i 2004. Oven i købet ser det ud til, at der helt kortsigtet vil være tale om en tilbagegang i den samlede økonomiske aktivitet i fjerde kvartal i år - i givet fald vil Danmark teknisk set være havnet i en såkaldt recession, fordi der også var tilbagegang i tredje kvartal. Mellem- og topskat Nordeas cheføkonom forestiller sig at bruge knap 1 procent af samfundsproduktionen - cirka 11-12 mia. kr. - årligt på at lette mellemskatten og topskatten. Og han har meget vanskeligt ved at købe regeringens og vismændenes argumenter om, at en sådan politik vil bringe dansk økonomi i uføre. »Det er rigtigt, at vi kommer til at nedbringe gælden i en lavere takt - i stedet for en gæld på 26 procent af BNP (bruttonationalproduktet, red.), som regeringen sigter efter i 2010, vil vi have en gæld på 33 procent af BNP. Jeg har svært ved at se problemet ved det, og hvis vi sammenligner os med andre lande, vil Danmark fortsat have en lav gældskvote«, siger Helge Pedersen. Han kritiserer de forudsætninger, der lægges ind i beregningerne fra regeringen og de økonomiske vismænd beregninger, som klart viser, at overskuddet på de offentlige finanser som minimum skal holdes på 27 mia. kr. årligt eller - som vismændene påstår - endda være endnu større for at opretholde det nuværende udgiftsniveau i den offentlige sektor i al fremtid. »Den slags beregninger tager for eksempel ikke hensyn til, at der kan ske effektiviseringer i den offentlige sektor, og de har heller ikke inddraget, at skattesænkninger vil øge tilskyndelsen til at arbejde og dermed øge skattegrundlaget i samfundet. Vi har puttet vores forslag om skattesænkninger ind i vismændenes regnemodel, og resultatet er, at der vil komme 30.000-35.000 flere i arbejdsstyrken«, siger Helge Pedersen. Højere skat senere Forhenværende vismand, økonomiprofessor Peter Birch Sørensen fra Københavns Universitet er på linje med regeringen og vismændene i afvisningen af ufinansierede skattelettelser. »Det kan godt være, at man kan foretage ufinansierede skattelettelser nu, uden at økonomien bryder sammen, men man skal holde sig for øje, at man så kommer til at kræve mere ind i skatter senere hen, hvis vi vil opretholde det nuværende udgiftsniveau i den offentlige sektor. Den jernhårde lov er, at skatten i fremtiden bestemmes af udgifterne«, siger Peter Birch Sørensen. 18 mia. kr. til lettelser De økonomiske vismænd har i deres seneste rapport peget på, at der faktisk kan skaffes et pænt råderum til skattelettelser, hvis politikerne tør ændre ved fordelingen af indkomster i samfundet. Hvis man eksempelvis i en femårig periode blot opregulerer offentlige overførsler som for eksempel arbejdsløshedsdagpenge og folkepensionen i takt med inflationen i stedet for - som i dag - med lønstigningerne på det private arbejdsmarked, så får man frigjort hele 18 mia. kr. til skattelettelser - vel at mærke uden at købekraften af overførselsindkomsterne falder. Peter Birch Sørensen mener, at der må ligge en lignende tanke bag regeringens udmeldinger om skatten. »Når blandt andet regeringen taler om behovet for at lette skatten på arbejdsindkomst, så må det betyde, at det skal være mere attraktivt at arbejde. Det vil nødvendigvis indebære en eller anden omfordeling til fordel for dem, der er i arbejde«, siger Peter Birch Sørensen.