Alle indbyggerne i Århus og lidt til. Så mange førtidspensionister findes der i Danmark, og selv om kommunerne bruger flere penge og mere energi på at få færre på førtidspension, så kommer der stadig flere til. »Man kan tvivle på, om kommunerne gør det rigtige. I et eller andet omfang kan man godt sige, at pengene på det forebyggende arbejde er spildt«, siger konsulent i LO, Michael Jacobsen. Førtidspension gives til dem, der efter kommunens vurdering ikke kan arbejde. Førtidspension har imidlertid en række ulemper. Det kan være stigmatiserende for dem, der får den: Måske kan de godt arbejde lidt alligevel. Det er desuden dyrt for samfundet. I 1999 var udgifterne til førtidspension på godt 19 milliarder kroner. Det er mere end udgiften til arbejdsløshedsdagpenge og næsten lige så meget som til efterløn. Alt prøvet Så alle muligheder for at forbedre evnen til at arbejde skal være prøvet, før førtidspensionen bevilges. Og kommunerne forsøger både det ene og andet med de fysisk eller psykisk halte. Det viser tal fra Den Sociale Ankestyrelse. I 1996 havde godt en ud af fem af alle ansøgere uden pension deltaget i en såkaldt 'arbejdsmarkedsrettet foranstaltning' inden for de sidste fem år før ansøgningen. I år gælder det for hver anden. Alligevel er antallet af personer, der får tilkendt førtidspension, steget med 11 procent på et år. Tallene uddybes lørdag i forbindelse med LO's økonomiske prognose 'Øje på beskæftigelsen'. »Kommunerne skal ikke bare prøve alt på de her personer, for så virker ingenting. De skal blive mere målrettede«, Michael Jacobsen fra LO. Kommunechef ikke overrasket Tallene overrasker ikke chefkonsulent i Kommunernes Landsforening, Ulrik Petersen. For det første har en dom fra 1999 i Højesteret betydet, at flere har fået tilkendt førtidspension. Samtidig har både en lov- og holdningsændring betydet, at folk så vidt muligt skal blive på arbejdsmarkedet, og derfor skal absolut alle muligheder undersøges først, før førtidspension kommer på tale. »Der kaster man så nok håndklædet i ringen nu og er nødt til at konkludere, at der alligevel ikke var andre muligheder«, siger han. Ulrik Petersen vil ikke afvise, at kommunerne ikke altid bruger pengene mest hensigtsmæssigt. »Man kan da altid ønske sig, at ting kunne gøres mere effektivt. Eller at man helt kunne undgå førtidspensionering. Men med de krav, der er på arbejdsmarkedet i dag, er det svært at undgå«, siger han. Lange ventetid Seniorforsker Helle Holt fra Center for Beskæftigelse på Særlige Vilkår har en helt anden forklaring på stigningen. 1. januar træder en ny reform om førtidspension i kraft. »Så tallene er formentlig et udtryk for, at nogle har ventet længe i systemet, og så må man hellere få dem igennem nu«, siger hun.