Integrationen af mennesker fra ikkevestlige lande - det er for eksempel Pakistan, Iran, Somalia og Libanon - går væsentlig bedre nu, end den gjorde for få år tilbage. Flere er kommet i arbejde, og mange taler også et ganske godt dansk. Det viser en omfattende analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om, hvorvidt det går fremad eller tilbage med integrationen på det danske arbejdsmarked. Analysen blev offentliggjort mandag, og her var forskerne de første til at pege på den gode nyhed. Den fik imidlertid ikke lov til at stå alene ret længe. »Resultaterne tegner et billede med et lyst og et mindre lyst moment. Integrationen sker på et niveau, der langtfra er tilfredsstillende«, sagde forskningschef Gunnar Viby Mogensen. Mere arbejdsløshed i dag end i 1985 For det kan godt være, at mennesker fra ikkevestlige lande oftere er i job, end de var for få år siden, men gruppen er alligevel mere arbejdsløs, end den var indtil 1985. Den er også omfattet af langt mere arbejdsløshed end danskerne. Godt fire ud af ti nydanskere fra ikkevestlige lande er i arbejde, og selvom det er én mere end i 1994, så er det meget mindre sammenlignet med danskerne, hvor godt syv ud af ti er i arbejde. Paradoks Det har paradoksalt nok ikke ført til et markant fald i de ikkevestlige indvandreres træk på de offentlige kasser, at de inden for de senere år er kommet mere i arbejde. Mens de udgør omkring fem procent af befolkningen, så modtog de 35 procent af de samlede udbetalinger til kontanthjælp i 2000. Det er stort set samme niveau som i 1998. 'Intet positivt bidrag' Forskerne konkluderer, at indvandringen og integrationen, som den foregår nu, »intet positivt bidrag« giver til løsningen af samfundsproblemet med at forsørge blandt andre de mange ældre, der om få år virkelig begynder at trække sig ud af arbejdsmarkedet. Tværtimod koster nydanskerne hvert år 15-17 milliarder kroner, når udgifterne trækkes fra de gevinster, som de bidrager med. Problemet bliver sandsynligvis ikke mindre de kommende år, når det økonomiske opsving forventes at flade ud og ledigheden stige. Uholdbar situation »Det er fuldstændig klart, at det er en uholdbar situation, og det må vi gøre noget ved«, sagde eksudlændingeordfører for Socialdemokraterne Ritt Bjerregaard, som sammen med integrationsminister Bertel Haarder (V) var med ved pressemødet. Begge henviste til arbejdsmarkedsforliget med blandt andet et loft for kontanthjælp, så det skulle blive mere attraktivt at arbejde. Bertel Haarder kommenterede blandt andet et af resultaterne i undersøgelsen, som viste, at gode danskkundskaber ofte førte til et job. »Problemet er, at mens man lærer dansk, bliver man invalideret i tre år af kommunen. Vi skal have folk ud af aktiverings- og uddannelsesfælden«, sagde han, og det kunne blandt andet gøres ved, at virksomhederne udnyttede også de nederste lag af overenskomsten.