Næste år vil USA opføre så mange vindmøller, at det svarer til alle de møller, der er etableret i Danmark i de seneste 15 år. Den amerikanske vindkraftorganisation AWEA forventer, at der vil blive opstillet møller med en ydeevne på over 2.000 megawatt. Administrerende direktør Randall Swisher fra AWEA har endnu ikke et bud på 2004 og 2005, men udsigterne synes lyse på det vigtige marked også for danske fabrikanter som Vestas og NEG Micon, der sammen med Bonus står for salget af omkring halvdelen af verdens vindmøller. Energireform på vej En større energireform er på vej gennem det politiske system i Washington, og der er enighed mellem republikanere og demokrater om at støtte vindkraften de næste tre år. Investorer får i lighed med i 2001 og 2002 en skattelettelse (production tax credit, PTC), der svarer til cirka 15 øre per produceret kilowatt-time over ti år. Randall Swisher understreger, at den forlængede PTC-ordning endnu ikke er vedtaget, fordi den er en del af en samlet energipakke med en del kontroversielle elementer. Forhandlingerne kan gå i hårdknude, fordi toppolitikerne har meget andet at tænke på - primært den sandsynlige krig mod Irak og forestående valg i flere delstater - men det forventer man ikke. Gennembrud for vindkraften Hvis PTC-ordningen ender med at blive en realitet også i de næste år, så vil vindkraften få et gennembrud i en række nye delstater. Texas brød igennem lydmuren sidste år, hvor den samlede opstilling i USA var på hele 1.696 megawatt. Randall Swisher har stadig store forventninger til den sydlige oliestat, men peger over for Politiken også på West Virginia, delstaten New York, Iowa, Minnesota og - selvfølgelig - Californien som vigtige delmarkeder i 2003. Energiministeriets kontor for energieffektivitet og vedvarende energi (EERE) oplyser, at der også er fremskredne planer i North og South Dakota samt i Maryland. Verdens største havmøllepark (170 møller på tilsammen 420 megawatt) er på vej ud for Cape Cod tæt på Boston, men planen bliver mødt med modstand af lokale, der advarer mod visuel forurening fra »grimme blinkende maskiner«. Skærpede krav til kulkraftværker Den samlede energipakke stiller skærpede krav til de gamle, ineffektive amerikanske kulkraftværker i forhold til udslip af svovl, kvælstofilte og kviksølv - men ikke drivhusgassen CO2. USA med præsident George W. Bush i spidsen anerkender, at der er tale om en menneskeskabt opvarmning, men verdens suverænt største CO2-udleder agter fortsat ikke at tiltræde FN's klimaaftale fra Kyoto. Fjerde generation atomkraft Andre elementer i energipakken er støtte til energibesparelser, fremme af forskning i CO2-dumping i oceanerne, forskning i køretøjer, der kan køre ved hjælp af brint indfyret i brændselsceller, samt olieefterforskning i det nordlige Alaska. USA vil også - i samarbejde med partnere, herunder flere EU-lande - satse på at udvikle nye typer atomkraftværker; den såkaldte fjerde generation. Trods disse initiativer vil USA fortsat være dybt afhængig af olie fra Mellemøsten i de næste mange år.