Der er både god økonomi og medarbejderglæde i at kæmpe for, at langtidssygemeldte kan fastholde tilknytningen til deres arbejdsplads. Det viser et projekt blandt 400 ansatte hos Falck i Århus Amt. Beregningerne er ifølge Falck de første i Danmark, der dokumenterer økonomiske fordele ved at fastholde langtidssyge medarbejdere. De viser, at det koster omkring 250.000 kroner, hvis en langtidssygemeldt medarbejder afskediges og erstattes af en ny. Det hænger sammen med, at der typisk går fem-seks år, før den nye medarbejder er oppe på samme kompetenceniveau som den fyrede. Hos Falck har den store besparelse overrasket. Ordningen betyder bl.a., at RevaCenter Århus Nord, der hører under Århus Amt, bliver inddraget, hvis en medarbejder hos Falck er tæt på at miste jobbet på grund af fravær.
Falck har god økonomi i at hjælpe langtidssyge
Lyt til artiklen