De simple kreditorer i det konkursramte Stålvalseværk i Frederiksværk skal ikke vente at se mere end 14 pct. af de penge, de har til gode, skriver dagbladet Børsen. Der hersker fortsat usikkerhed om værdiansættelsen af den 62-årige industrivirksomheds aktiver, så de beløb, der kommer til udbetaling, kan blive endnu mindre, og det rammer de mindre kreditorer hårdt. »Det er ikke tilfredsstillende at få så lille en del tilbage, som der nu stilles i udsigt. Det er et slag over fingrene for os kreditorer. Men det er endnu usikkert, hvad værket kan sælges for, så vi må håbe, at dividenden bliver større«, siger advokat Hanna Holmgaard Nielsen, som repræsenterer Roskilde Jernværk, som har ca. fem mio. kr. til gode.
Kun småbeløb til Stålvalseværkets kreditorer
Lyt til artiklen