Den europæiske valuta, euroen, ligger nu lige over dollarkursen, og dermed på sit højeste niveau siden februar 2000. At euroen og dollaren krydser kurver - hvad fagfolk kalder paritetskursen - har dog større psykologisk og politisk betydning end økonomisk effekt, i hvert fald på kort sigt. »Vi har nu overstået kapitlet om, at hele verdensøkonomien kun styres af USA. Fremover vil vi se en global økonomi, der styres mere ligeligt af USA og Europa«, siger Anais Faraj, økonom i finanshuset Nomura i London. At styrkeforholdet mellem de to verdensvalutaer har ændret sig, skyldes ikke mindst mistroen til det amerikanske aktiemarked efter rækken af regnskabsskandaler i USA. 15 pct.s dollarfald på fem måneder Usikkerheden og den svækkede interesse for amerikanske værdipapirer har mindsket efterspørgslen på dollar og har dermed fået kursen ned. I de sidste fem måneder er dollaren faldet 15 procent. Samtidig er internationale investorer ved at miste troen på, at USA fortsat kan håndtere sit enorme underskud på handelsbalancen, der hidtil er blevet holdt nogenlunde i skak af den internationale interesse for at investere i amerikanske virksomheder. Dollarsvaghed har bidt sig fast »Dollarens svækkelse har bidt sig fast, blandt andet fordi der er visse ubalancer i amerikansk økonomi. Alligevel vil USA også fremover spille en stor rolle. De europæiske pensionsselskaber har mange penge, der skal placeres, og her kommer de ikke uden om USA, der jo udgør halvdelen af det globale aktiemarked«, siger Lars Christensen, senioranalytiker i Danske Bank. At eurokursen stiger, kan få en vis negativ betydning for de europæiske virksomheders konkurrenceevne, vurderer Danske Bank. Og da den danske krone automatisk følger eurokursen, vil det også slå igennem på erhvervslivet herhjemme. Ifølge banken bliver effekten dog »relativt begrænset« med et faldt i BNP-væksten (bruttonationalproduktet) på 0,1 procent i år og næste år. Til gengæld kan den stigende eurokurs og faldende dollar hjælpe på inflationspresset i Europa, mener flere analytikere. Forklaringen er, at indkøb i blandt andet olie sker i dollar. Og når dollaren er høj, bliver olien - og dermed virksomhedernes produktion og forbrugerpriserne - højere, og det sætter skub i inflationen. Dermed kan boligejere med flexlån formentlig også ånde lettet op i de kommende måneder, da Den Europæiske Centralbank (ECB) vil være under langt mindre pres for at gennemføre en rentestigning. »Der er ikke lagt op til et rentefald i Europa. Til gengæld får vi nok heller ikke en rentestigning foreløbig«, siger Lars Christensen. Nedtur for aktier Alt imens dollarkursen mandagr faldt under euroen, var dagen også en nedtur for især amerikanske aktier. Det amerikanske Dow Jones-indeks faldt i løbet af mandagen med 3,7 procent. I sidste uge faldt Dow Jones 7,4 procent, hvilket er det største dyk på en uge siden terrorangrebet 11. september. Det danske KFX-indeks lukkede i går 1,7 procent lavere i kurs 232. I dag venter alverdens aktiemarkeder på, at den amerikanske centralbankchef, Alan Greenspan, holder sin halvårlige tale om økonomiens tilstand.