Med stemmerne 97 mod 0 har USAs Senat netop vedtaget et lovforslag, der skal skræmme amerikanske erhvervsledere fra at fifle med regnskaberne, som det er set i selskaber som WorldCom og Enron. Lovforslaget, som den amerikanske præsident George W. Bush ønsker underskrevet i slutningen af juli, vil blandt andet holde direktører personligt ansvarlige for regnskabssvindel med risiko for fængselsstraf i op til ti år. Radikal ændring Samtidig skal der oprettes en uafhængig instans, der skal sikre overholdelsen af officielle regnskabsstandarder. Desuden skal organet beskytte virksomhedsansatte, der går til myndighederne med oplysninger, som kan fælde deres arbejdsplads for økonomisk kriminalitet. Hvis forslaget bliver til lov, er der tale om de mest radikale ændringer i amerikansk erhvervslovgivning siden det historiske børskrak på Wall Street i 1929. »Jeg er glad for, at Senatet har reageret positivt på et lovforslag, som jeg er helt enig i. Vi skylder Amerikas arbejdere og aktieejere at slå ned på misgerninger«, siger George W. Bush i en kommentar. Ingen trøst for aktiemarkedet Selv om de amerikanske politikere nu viser musklerne, var der ikke meget trøst for de internationale aktiemarkeder, der igen tirsdag åbnede i frit fald. Bedre blev det ikke, da den amerikanske centralbankchef, Alan Greenspan, i går gav sin halvårlige tale om USAs økonomi. I talen roste han den amerikanske økonomis »livskraft«, men fremhævede samtidig, at de seneste måneders regnskabsskandaler og aktiederoute har skabt sår, der tager tid at hele. »En genrejsning vil formentlig ske gradvist og ujævnt fra branche til branche«, sagde Greenspan. Samtidig fremhævede centralbankchefen den lave amerikanske inflation og antydede dermed, at USA fastholder den amerikanske rente på 1,75 procent - det laveste niveau i 40 år. Centralbankens pengepolitiske komite (FOMC) venter, at den amerikanske økonomi vil vokse med 3,5-3,75 procent i år. I februar lød forventningen på 2,5 til 3,0 procent. Fortsat styrt I minutterne efter talen fortsatte aktierne alligevel deres styrt mod afgrunden for syvende dag i træk. Mange er især bekymret over USAs gigantiske underskud på de offentlige budgetter. På knap to år er USA gået fra et overskud på de offentlige finanser på 300 milliarder dollar til et budgetunderskud tæt på 200 milliarder dollar. Selv om de amerikanske aktier mandag aften genvandt en stor del af det tabte efter en mandag med dramatiske fald, fortsatte nedturen tirsdag. Ved redaktionens lukning lå det amerikanske Dow Jones-indeks cirka en procent lavere. Få handler Også de fleste europæiske aktiebørser faldt tirsdag voldsomt, blandt andet fordi investorerne reagerede nervøst på flere ubekræftede rygter. »Desuden er der i øjeblikket så få, der handler på aktiemarkederne, at enkelte sælgere er nok til at skabe store negative udsving i markedet«, siger Nina Movin, aktiechef i København for Nordea. Det danske KFX-indeks lukkede tirsdag 1,5 procent lavere i kurs 228. Det er det laveste niveau siden november 1999. Nedturen på aktiemarkederne fik også dollarkursen til at falde yderligere i forhold til euroen. Mandag krydsede de to valutaer kurser, og en euro er nu en anelse mere værd end dollaren. De fleste iagttagere er dog enige om, at der mere er tale om, at dollaren er blevet svagere end at euroen er blevet stærkere.