Dansk Folkeparti truer med at trække sin støtte til regeringens planer om at forbyde eksklusivaftaler, hvis ikke regeringen samtidig får etableret en overgangsordning for østeuropæeres adgang til det danske arbejdsmarked. I Jyllands-Postens udgave i dag forudser arbejdsmarkedsforsker Flemming Ipsen, at et forbud mod eksklusivaftaler kan skabe lønpres, hvis EU-udvidelsen gennemføres, og dermed åbner det danske arbejdsmarked for billig arbejdskraft fra Østeuropa. Med et forbud mod eksklusivaftaler vil arbejdsgiverne få lettere spil til at bruge uorganiseret arbejdskraft, påpeger Ipsen, og det er det scenario, der får Dansk Folkeparti til at reagere. »Hvis den nuværende regering tror, at den kan slå to fluer med ét smæk, tager den fejl. Forudsætningen for en liberalisering af arbejdsmarkedet er, at vi garderer os mod trusler mod stabiliteten udefra«, siger gruppeformand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau. Minister afviser bekymring Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) afviser blankt, at et farvel til eksklusivaftalerne i kombination med østeuropæiske arbejdskraft vil presse danskernes løn. »Det er en fiktiv debat, som de forskere fører. Eksklusivaftaler findes kun i kollektive overenskomster, og kollektive overenskomster regulerer løn- og ansættelsesforhold for alle medarbejdere i en virksomhed«, siger beskæftigelsesministeren til Ritzau. Ingen undtagelse til Danmark I Østrig og Tyskland har der været stor bekymring over, om landene vil blive oversvømmet med billig arbejdskraft´efter EU's udvidelse mod øst. Begge lande har derfor fået en overgangsordning, som Dansk Folkeparti har talt for, at også Danmark skal have. Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har hidtil afvist. I et interview med Politiken i forbindelse med Danmarks overtagelse af EU-formandsskabet forklarede han, hvorfor Danmark sammen med de sidste 12 EU-lande har valgt at åbne det fælles arbejdsmarked for de kommende EU-borgere fra udvidelsens første dag. »Det siger de (EU-landene red.) på grund af erfaringerne fra sidste gang, vi udvidede EU med lande, som økonomisk var mindre udviklede end de øvrige medlemslande (Portugal, Spanien og Grækenland, red.). Da var der også mange, der kørte en skræmmekampagne om, at nu ville billig, sydeuropæisk arbejdskraft vælte mod nord. Men det skete ikke«.