Det er de danske forbrugere, der skal holde økonomien kørende de næste par år. I en ny økonomisk prognose forudser regeringen, at det private forbrug retter sig kraftigt efter tre år med stagnation, og der er i år udsigt til en fordobling af den samlede økonomiske vækst i samfundet. »Forbruget har ligget underdrejet i nogle år, men vi forudser, at der sker en normalisering i de næste par år, blandt andet fordi husholdningernes reale indkomster vokser pænt. Vores forventning understøttes også af, at bilsalget allerede er steget ganske meget i år«, siger afdelingschef Per Callesen fra Finansministeriet. Bilkøbene vil skønsmæssigt vokse med 10 procent i år og dermed bidrage positivt til samfundsøkonomien for første gang siden 1998. Det var året, hvor pinsepakken trak tæppet væk under de forriges års forbrugsfest. Samtidig ser det ud til, at de forrige års nedgang i turismen er bremset, og hvad angår vores almindelige indkøb i detailbutikkerne, er der også lagt op til en lidt større forbrugsvækst. Fremgang efter 11. september Den nye optimisme skal bl.a. ses på baggrund af, at der er ved at komme gang i verdensøkonomien, efter halvandet år med lav vækst og ekstra stor usikkerhed om fremtiden efter terrorangrebet på USA sidste år. Den nye fremgang giver bedre afsætningsvilkår for dansk eksport, og især industrieksporten ventes at vokse kraftigt fra næste år. Men 2003 er også året, hvor de afdæmpende virkningerne af tidligere års stramninger af finanspolitikken (herunder pinsepakken) ophører, og det kan konkret aflæses i form af en fremgang i danskernes reale disponible indkomster. Eksempelvis vil et privatansat lønmodtagerpar i eget hus med en indkomst på normalt arbejderniveau opleve en fremgang i deres indkomst på 1,2 procent i år - vel at mærke når skatten og inflationen er trukket fra. Til sammenligning måtte de sidste år nøjes med en fremgang på 0,2 procent og i 2000 faldt deres reale disponible indkomst med 0,7 procent. Udsigt til fremgang i beskæftigelsen Der er også udsigt til fortsat fremgang i beskæftigelsen og fald i arbejdsløsheden, om end det ikke går helt så stærkt som tidligere. Regeringen vurderer, at beskæftigelsen vil stige med 21.000 de næste par år, og samtidig falder arbejdsløsheden med 4.000 personer til 141.000 eller 4,9 procent. Som udgangspunkt er fremgangen i beskæftigelsen en positiv udvikling, men bliver den for kraftig, kan det give bagslag. Allerede nu er der tegn på mangel på arbejdskraft, og lønningerne stiger lidt vel kraftigt, og der må ifølge afdelingschef Per Callesen ikke komme ret meget mere tryk på kedlen. »Risikoen er, at presset på arbejdsmarkedet bliver for stort. Vi kan se, at lønudviklingen i Danmark fortsat er højere end i udlandet, men det er ikke en situation, som her og nu er faretruende. Men hvis lønstigningerne tager mærkbart til i forhold til den aktuelle udvikling, så har vi et problem«, siger Per Callesen. Danske lønninger stiger mere I øjeblikket stiger de danske lønninger med ca. fire procent årligt, hvilket er ca. en procent mere, end de lande vi konkurrerer med. Per Callesen understreger, at et konkurrenceevneproblem ikke kan løses ved at lette erhvervslivets omkostninger, når problemet er, at der mangler arbejdskraft. »Det gør tværtimod situationen værre, så løsningen vil normalt være at dæmpe den økonomiske vækst med et finanspolitisk indgreb«, siger Per Callesen God betalingsbalance Et af de vigtige mål for, hvorvidt de aktuelle løn- og prisstigninger er holdbare eller ej, er betalingsbalancen. Forringes den kraftigt, er situationen ved at blive uholdbar. Foreløbig er der ikke tegn på, at betalingsbalancen eroderer - tværtimod. I år stiger overskuddet på betalingsbalancen til 38 mia. kr. og næste år stiger det yderligere til 42 mia. kr. De offentlige finanser får også gavn af opsvinget. Således venter Finansministeriet et overskud på 31 mia. kr. i år - fem mia. kr. mere end sidste år. Til næste år stiger overskuddet til 41 mia. kr. eller 2,8 procent af bruttonationalproduktet, BNP. Dermed overholder regeringen med en lille margin sit eget minimumskrav, som er et overskud på 2,5 procent af BNP i 2003. Minimumskravet skal opfyldes, hvis der også i fremtiden skal være råd til det offentlige udgiftsniveau, vi har i dag.