Det står allerede nu klart, at der skal skæres mindst tre mia. kr. i statens husholdningsbudget for næste år, hvis det skal lykkes at holde dansk økonomi på en stabil kurs fremover, mener storbanken Nordea. Årsagen er ifølge Nordea, at knapheden på arbejdskraft i Danmark efterhånden er så udtalt, at lønudviklingen og inflationen risikerer at komme helt ud af kontrol - medmindre altså regeringen træder lidt på bremsen. Skattestoppet Hagen er bare, at med det proklamerede skattestop, kan regeringen kun forebygge en overophedning ved at lade høstmaskinen køre hen over de offentlige udgiftskonti. »Regeringen har jo fraskrevet sig muligheden for at dæmpe tendenser til overophedning ved at sætte skatter og afgifter i vejret. Så man skal gøre sig klart, at der kun er nedskæringer af den offentlige sektor tilbage som en mulighed«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea Markets. Nordeas økonomer har beregnet, at regeringen på forhånd pumper tre mia. kr. ekstra ud i økonomien til næste år. Dels giver skattestoppet et hul i statskassen på 1,7 mia. kr., dels koster det ca. 1,5 mia. kr. at forlænge barselsorloven, fjerne arbejdsmiljøafgiften og give forældre kompensation, hvis de passer deres egne børn. »De tre mia. kr. må derfor anses som et minimumkrav til besparelser. Hvis regeringen også ønsker at gennemføre nye initiativer næste år, så bliver besparelseskravet betydeligt større«, siger Helge Pedersen. Svære besparelser i vente I dette års finanslov har regeringen dog fundet besparelser for hele syv mia. kr., men Helge Pedersen tvivler på, at der vil være lige så nemt næste år. »Man kan jo f.eks. ikke nedlægge overflødige råd og nævn en gang til. Det er altid sådan, at den sidste milliard er sværere at finde end den første«, sige Helge Pedersen. Større vækst Oplægget til besparelser kommer paradoksalt nok som følge af, at økonomien er ved at komme i omdrejninger igen. Med USA som vækstlokomotiv sættes farten også op i Europa og Danmark, og den økonomiske vækst i Danmark tiltager gradvist fra 0,9 procent sidste år til 1,6 procent i år og 2,3 procent næste år. Opsvinget skal først og fremmest trækkes af danskernes private forbrug, som lige nu tegner til at blive det bedste siden pinsepakken i 1998. »Danskernes disponible rådighedsbeløb stiger med næsten seks procent i år. Det er den største fremgang i købekraft siden forrige opsving i 1994 og 1995«, siger Helge Pedersen. Højere løn og større forbrug Den kraftige fremgang i købekraften skyldes først og fremmest stigende lønninger (ca. 4,5 procent i gennemsnit) og skattelettelser. Og det er samtidig her, problemerne for samfundsøkonomien ligger. »Med den lave ledighed kan en så kraftig fremgang i købekraften godt give problemer med at holde lønstigningerne og inflationen nede«, siger Helge Pedersen. Ifølge prognosen kommer inflationen med 2,4 procent årligt i år til at ligge knap et halvt procentpoint over inflationen i euroområdet, med pil opad. Den kan i sidste ende gøre udenlandske investorer lidt nervøse ved Danmark og dermed presse Nationalbanken til at hæve renten i forhold til euroområdet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg