Finanstilsynet fortæller nu den samlede danske forsikringsbranche, at det er ulovligt, når selskaberne udveksler personlige oplysninger med hinanden. Tilsynet skriver i et brev til Økonomisk Ugebrev mandag, at selskaberne kollektivt overtræder lov om finansiel virksomhed. Tilsynet vil derfor give selskaberne pålæg om omgående at standse den praksis, der er foregået i årevis. Benægter lovbrud Formand for Forsikring & Pension, direktør i AP Pension Holger Dock, nægter at branchen har begået noget ulovligt. »Det er faktisk kun for at sikre, at den forsikrede får en ordentlig behandling, at vi har det uformelle samarbejde. Jeg er sikker på, at kunden har en forventning om, at vi ikke er alt for uenige, og hvis vi er det, at vi så ved, at vi er det«, siger han. Sagen vil i øvrigt blive rejst politisk for både justitsministeren og erhvervs- og økonomiministeren af formanden for Folketingets retsudvalg.
Finanstilsynet kræver forsikringssamarbejde stoppet
Lyt til artiklen