Reagensglas og hvide kitler står sjældent øverst på listen, når unge skal vælge levevej. Tværtimod viser en ny undersøgelse fra de to foreninger for Danmarks medicinal- og biotekvirksomheder, at interessen efterhånden er dalet så kraftigt, at mange selskaber frygter at blive overhalet af udenlandske konkurrenter på grund af mangel på arbejdskraft. »Der er sket en fantastisk vækst i den danske biotekindustri i de seneste fire-fem år. Men de mange nye selskaber får meget svært ved at leve op til deres ambitioner, hvis ikke der snart uddannes langt flere forskere«, siger Søren Carlsen, direktør i Novo og formand for Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark (FBID). Det er FBID, der sammen med Lægemiddelindustriforeningen (LIF) har spurgt samtlige sine medlemmer, hvor mange forskere virksomhederne har brug for frem til 2005. 840 forskerspirer eftersøges Svaret - der omfatter både medicinske virksomheder og fødevareindustrien - lyder på cirka 1.900 forskere. Men ifølge Danmarks Statistik og Analyseinstituttet for Forskning bliver det samlede udbud kun på 1.060 i perioden. Dermed kommer branchen til at mangle mindst 840 kvalificerede forskerspirer. »Vi mærker problemerne allerede nu. På visse områder er det slet ikke muligt at finde kvalificerede folk i Danmark, for eksempel til test af nye lægemidler«, tilføjer Søren Carlsen. Konkurrence på løn Eva Steiness, administrerende direktør i biotekselskabet Zealand Pharmaceuticals og tidligere forskningschef i Lundbeck, føler problemet tæt. Frem til 2005 har den lille biotekvirksomhed brug for 20-25 nye forskere. »Det bliver en benhård konkurrence, ikke mindst på løn. Store selskaber kan i et vist omfang få dækket behovet ved at hente folk i udlandet, men det er for dyrt for de mindre virksomheder, for eksempel hvis den ansatte skal flytte hele sin familie med«, siger Eva Steiness. Ifølge hende skal der holdningsændringer til på universiteterne, hvis flere unge skal vælge forskervejen. »Der er desværre en tendens til, at undervisere ser de studerende som en belastning. Konsekvensen er, at de studerende ikke lærer håndværket ordentligt. På for eksempel amerikanske universiteter er der en helt anden dynamik, hvor de studerende har et tæt samarbejde med lærerne«, siger Eva Steiness. Politisk problem Søren Carlsen fra FBID er enig i, at uddannelserne mangler gejst. Men det er i høj grad et politisk problem, som især skal løses med flere kroner til ungdomsuddannelserne og universiteterne. »Hvis fysik, kemi og biologi ikke prioriteres rimeligt i læseplanerne, vælger de unge fagene fra. Også på universiteterne skal forskningen styrkes«, siger Søren Carlsen. Videnskabsminister Helge Sander (V) erkender problemet. »Vi vil gøre grunduddannelserne på universiteterne langt mere fleksible, så de studerende lettere kan supplere deres baggrund med for eksempel naturfag. Men virksomhederne må også reklamere bedre for sig selv. Vi kan kun gøre vandet i truget så appetitligt som muligt. Vi kan jo ikke tvinge folk«, siger ministeren.