Erhvervslivet vender sig imod økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) forslag om at skærpe bøderne for brud på konkurrencereglerne. I et fælles høringssvar fra otte tunge erhvervsorganisationer, deriblandt Dansk Industri, Finansrådet, Handelskammeret og Realkreditrådet, får den borgerlige regerings plan om at hæve det generelle bødeniveau en hård medfart. Organisationerne finder det helt unødvendigt, at regeringen vil straffe selv små konkurrencesager med op til en halv million kroner i bøde - og foreslår, at det nuværende niveau opretholdes. »Vi kan godt gå med til, at der lægges op til meget store bøder for de allergroveste overtrædelser. Men vi mener ikke, at det generelle bødeniveau bør hæves og er kede af konsekvenserne. Det vil virke som proportionsforvrængning, hvis mindre overtrædelser af konkurrencelovgivningen straffes hårdere end selv grove overtrædelser af miljølovgivningen«, siger Christopher Arzrouni, erhvervsjuridisk chef i Dansk Industri. I den anden grøft Forbrugerrådet er i sit høringssvar helt ovre i den modsatte grøft. Rådet peger på, at Danmark er et af de EU-lande, der er mest belastet af konkurrencekriminalitet, og mener, at der er brug for en endnu hårdere kurs, end regeringen lægger op til. »Vi tror ikke på, at det her forslag vil fjerne konkurrencekriminaliteten i Danmark. Bøderne bør som minimum matche EU-kommissionens niveau, ellers vil det fortsat kunne betale sig for virksomhederne at snyde forbrugerne«, siger Villy Dyhr, afdelingschef i Forbrugerrådet. Med lovforslaget, der fremlægges inden længe, lægger Bendt Bendtsen op til, at bøderne for overtrædelse af konkurrenceloven skal tilnærmes de bøder, der gives i de øvrige europæiske lande. Der vil dog fortsat være et markant spring op til de bøder, der gives af EU-kommissionen i tilsvarende sager. Den hårdeste dom herhjemme har til dato været en bøde på 1,2 mio. kr. til en deltager i det omfattende elkartel, men fremover vil der i de groveste tilfælde blive tale om bøder på tocifrede millionbeløb. Lovforslaget opererer med tre 'kasser', hvor bøderne stiger i takt med forbrydelsernes grovhed: Små konkurrencesager, der maksimalt kan udløse bøder på 500.000 kr. Alvorlige sager, der udløser bøder på mellem 500.000 kr. og 15 mio. kr. Og endelig de meget alvorlige sager, hvor bøderne starter ved 15 mio. kr. Selv om der er tale om en markant skærpelse, er der stadig langt op til de bøder, som EU-kommissionen uddeler med rund hånd i kartelsager. Flyselskaberne Mærsk og SAS har således fået bøder på godt 400 millioner kr., og kommissionen slog i efteråret sin egen rekord eftertrykkeligt, da otte vitaminproducenter fik en samlet kæmpebøde på 6,36 mia. kr. EU-kommissionen kan som øvre loft udskrive bøder på op til 10 procent af en virksomheds koncernomsætning. Så langt går Bendt Bendtsen ikke med det nye forslag. Han lægger i stedet op til, at domstolene skal tage hensyn til koncernomsætningen, men uden at der dikteres nogen fast procentdel af omsætningen. Mens regeringen altså nu vil skærpe bøderne, vil den ikke være med til at sende kartelsyndere i fængsel. Den tidligere regering mente, at kartelsamarbejde skal betragtes som økonomisk kriminalitet, og var inden valget på vej med forslag om at straffe de involverede med op til to års fængsel. DI: Overgreb Til erhvervsorganisationernes store lettelse har Bendt Bendtsen (K) skrottet enhver snak om ufrivillige ophold på vand og brød. Til gengæld er der så i sidste øjeblik dukket et par andre punkter op, som vækker furore. I det fælles høringssvar betegner erhvervsorganisationerne det således som uacceptabelt, at lovforslaget åbner mulighed for, at Konkurrencestyrelsen kan tage computere og harddiske med hjem, hvis det skønnes nødvendigt ved en ransagning. »Det er et uacceptabelt overgreb, som vi ikke kan leve med. Hvis computere og netværksservere fjernes, kan det påvirke en virksomheds drift meget alvorligt. Det må være nok, at myndighederne kan forsegle en computer, hvis de ikke er færdige med ransagningen på en dag«, siger Christopher Arzrouni. Forbrugerrådet foreslår i sit høringssvar, at der via lovgivningen åbnes mulighed for økonomisk kompensation til virksomheder og privatpersoner, der på grund af kartelsamarbejde har betalt for høje priser for en vare eller ydelse. »I dag er det stort set umuligt at løfte bevisbyrden i en sådan erstatningssag. Vi foreslår derfor, at Konkurrencestyrelsen skal kunne fastsætte en godtgørelse, der kan dække en del af de tab, forbrugerne har lidt«, siger Villy Dyhr. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Bendt Bendtsen.