Underskuddet for Øresundsbro Konsortiet 2001 lød på mere end en halv milliard kroner. Og det er lidt lavere end forventet, men det skyldes udelukkende lavere finansieringsomkostninger og altså ikke, at flere danskere vælger at køre til Sverige eller omvendt. Nu skal nye rabatordninger være med til at lokke bilisterne over broen. 18 pct. flere biler skal over Målet er en trafikstigning på 18 procent i 2002, fortæller markedsdirektør i Øresundsbro Konsortiet, Jacob Vestergaard. »Vi vil gerne tilbyde nogle rabatordninger, som gør, at det bliver mere attraktivt at køre over broen. Det har vist sig, at det har taget længere tid end forventet at få integreret Øresundsregionen«, siger han. Nye turkort Midt i marts introduceres 4- og 10-turskort, der får priserne ned på henholdsvis 160 og 125 kroner pr. tur mod de 220 danske kroner, en tur over Sundet koster i dag. Det har vist sig, at antallet af pendlere langt fra lever op til forventningerne, så de nye rabattyper henvender sig i stedet til folk, der skal shoppe eller på ferie på den anden side af sundet. Integration vil tage femten år Da forslaget om at lave en fast Øresundsforbindelse blev vedtaget i begyndelsen af 1990'erne, regnede man med, at integrationen af Skåne og Sjælland ville tage cirka fem år. Det har finansdirektør i Øresunds Konsortiet, Kaj V. Holm, imidlertid fået et andet syn på i dag. Han kalkulerer nu med en integrationsperiode på 15 år, og det har stor betydning for, hvornår - og om - biltrafikken når op på de forventede 10.400 køretøjer pr. døgn og dermed, hvornår lånene til broen kan betales tilbage. Afhængig af renten Men finansdirektøren understreger, at tilbagebetalingstiden er afhængig af mange ting. »Det kommer både an på, hvor høj realrenten er, og hvornår væksten i biltrafikken vil flade ud. Derfor har vi opstillet tre scenarier. På det mest optimistiske vil det tage 33 år at betale lånene tilbage, mens det i værste fald kan tage 52 år, hvis integrationen ikke bliver bedre end den er nu«, siger han. Hvis betalingen af de danske landanlæg regnes med, ser regnestykket dog noget anderledes ud. Så vil det tage op mod 100 år, før lånene er betalt af. Men netop de danske landanlæg, der kan betragtes som forbindelsens mest betændte sår, ville ingen tale om, på pressemødet. Rent dansk anliggende »Det er et rent dansk anliggende, det vil jeg overhovedet ikke kommentere«, sagde formand Jörgen Andersson, og henviste til, at regnestykket hører ind under den danske del af konsortiet, A/S Øresund. Han ønskede heller ikke at kommentere, at konsortiet tidligere har haft vældig travlt med netop at få de danske anlægs økonomi lagt ind under konsortiets.