Stadigt flere danskere har svært ved at få de økonomiske ender til at mødes. 145.000 er registreret i RKI Kreditinformation, og de kommer fra alle samfundslag. Overvismand Torben B. Andersen finder dog ikke udviklingen alarmerende, og Finansrådet afviser også generel bekymring. Siden 1998 er antallet af danskere, der er registreret som dårlige betalere vokset. Mellem 1993 og 1998 var udviklingen i registeret stik modsat. Også små lokale og regionale banker mærker, at de danske tegnedrenge er blevet tyndere. De taber flere penge på de private kunder, lyder de smås melding til Jyllands-Posten. Ingen alarm Omvendt afviser direktør Peter Schütze, Nordea (tidl. Unibank red.), der også er formand for Finansrådet, at pengeinstitutterne generelt oplever økonomiske problemer hos privatkunderne. Overvismand og professor ved Aarhus Universitet, Torben B. Andersen, mener heller ikke, at der er grundlag for at slå alarm over danskernes privatøkonomi. »Der er ikke grund til at blæse voldsomt i dommedagsbasunerne. Vi forventer en lille stigning i antallet af arbejdsløse, og de er naturligvis i en sårbar situation. Det samme er husejere med store lån, men gennemsnitsforbrugeren oplever stadig en stigning i den reale disponible indkomst«, siger han til Ritzau. Tab i små banker I Skive har Sparbank Vest for første gang nogensinde tabt flere penge på private end på erhvervskunderne, oplyser bankens direktør, Preben Rasmussen, til Jyllands-Posten. Han ønsker ikke at sætte tal, hverken på antallet af konkurser eller på de tabte millioner, men siger, at banken har skærpet opmærksomheden, før den låner penge ud. Den primære årsag er, at mange familier har skubbet virkningen af pinsepakken foran sig ved at betale dens dyrere grønne afgifter og lavere rentefradrag ved belåning af friværdi i husene. Den næststørste bank herhjemme, Nordea, har omvendt ikke haft stigende tab på privatkunder i perioden 2000-2001, og frygter ikke for privatkundernes økonomi, oplyser Nordeas direktør Peter Schütze. »Jeg ser ikke væsentlige faresignaler for den samlede branche. Når pengeinstitutterne historisk har tabt penge på privatkunder, har det været på grund af stigende arbejdsløshed - eller hvis ejendomspriserne falder. 0g ingen af de to ting, ser vi nu. Men det er klart, at for en række privatkunder har pinsepakken effekt, men pinsepakken er jo ikke ny«, siger han. Udbredt insolvens Af Nationalbankens seneste kvartalsredegørelse fremgår, at op imod en kvart million danskere med ejerbolig i dag er insolvente, fordi de har mere gæld, end de kan sælge deres bolig for. Yderligere har mange danskere betalt deres ejerboliger med rentetilpasningslån, der er mere risikable, fordi renten er variabel. Overvismand Torben M. Andersen advarer i dagens udgave af ugebrevet Mandag Morgen om, at »store grupper i samfundet risikerer at blive klemt, og derfor kan det blive en destabiliserende faktor for hele samfundsøkonomien«. I november i år røg 264 boliger på tvangsauktion, og fra månederne juni-august til september-november i år steg antallet af tvangsauktioner med fire procent. De økonomiske eksperter er enige om, at der i 2002 vil blive nedlagt i hvert fald 20.000 stillinger i det private erhvervsliv på grund af afmatningen.