Kronisk trætte mennesker tvinges i aktivering, fordi deres sygdom ikke tages alvorligt. Patienterne lider af fibromyalgi eller kronisk træthedssyndrom og bliver syge af enhver fysisk anstrengelse. Men sundhedsvæsnet og det sociale system anerkender ikke deres sygdom og sender dem i en aktivering, der risikerer at forværre sygdommen. Speciallæge Henrik Isager har i flere år forsket i de såkaldte træthedspatienter og mener, at patienterne udsættes for en urimelig behandling. »De bliver meget dårlige af at flytte sig meget omkring, men lægerne kan ikke måle sygdommen og mener, at patienterne derfor ikke er reelt syge. Patienterne får derfor valget mellem at lade sig aktivere eller miste de sociale ydelser, hvilket er grove repressalier, som kan tangere tortur«, siger Henrik Isager til Ritzau. Forkerte målemetoder Patienter med fibromyalgi og træthedssyndrom har en defekt i nervesystemets signalstoffer, som betyder, at cellerne ikke kan producere nok energi. Når læger ikke kan måle sygdommen, skyldes det ifølge Henrik Isager, at de bruger de forkerte undersøgelsesmetoder. De skal for eksempel måle cellernes energifunktion for at forstå sygdommen i stedet for kun at måle levertal og hæmoglobin. »Patienternes celleimmunsystem er unormal og betyder, at det fungerer dårligt og at energien ikke slår til«, siger Henrik Isager. Hans erfaring er, at hvis de trætte patienter fredes i to-tre år, kan en del af dem blive raske, hvorimod aktivering risikerer at forværre sygdommen. Da diagnosen ikke er accepteret, er det svært at sige, hvor mange træthedspatienter der findes i Danmark. Mange er ikke klar over, at det er det, de lider af, siger Henrik Isager.