Det er ikke så meget det, der står i slutdokumentet fra WTO-mødet i Doha, der er glædeligt. Det er mere det, at det lykkedes at nå frem til en tekst, som alle lande kunne blive enige om, der onsdag vakte lettelse i Qatar. Tilliden til WTO i spil For var runden endt i endnu en resultatløs fiasko, ville der næppe længere være meget tillid til, at verdenshandelsorganisationen WTO er organet, der kan afhjælpe problemet med de oftest urimelige og handelsblokerende skævheder, der præger verdenshandelen. Men sent i går eftermiddag - et lille døgn efter den egentlige deadline - lå resultatet færdigt. Et resultat, der i virkeligheden bare er endnu et lille skridt i bestræbelserne på at få opbygget et regelsæt for varernes bevægelighed over landegrænser. »Det er først og fremmest signalet, der er vigtigt. At verdenssamfundet kan blive enige om at komme videre i denne tid«, siger chefkonsulent i Dansk Industri Jens Berthelsen. Stor signalværdi Og de fleste iagtagere er enige i, at signalværdien er stor. Og at resultatet - på trods af ret få konkrete elementer - alligevel er noget at glæde sig over for de fattigste i verden. Netop de har meget store interesser i WTO-forhandlingerne, fordi handelsbarrierer i den rige del af verden er en meget væsentlig grund til, at u-lande fastholdes i fattigdom. »Resultatet er et lille skridt på vejen mod mere retfærdige handelsregler i verden. Det er ikke lykkedes de rige lande at presse beslutningen om indledningen af en ny WTO-runde igennem uden at give indrømmelser til u-landene«, siger John Nordbo, der er koordinator i et sammenrend af danske miljø- og u-lands-organisationer i den såkaldte 92-gruppe. Landbrugskamp En af de vigtige - men små - indrømmelser, der er givet u-landene, er på landbrugsområdet. Her fik u-lande og flere større fødevareeksportører tilkæmpet sig et vagt afsnit om, at det er hensigten at afvikle eksportstøtte. EU's landbrug er støttet i en grad, der ifølge en deltager på mødet »grænser til det horrible«. Størstedelen af verdens landbrugsstøtte udbetales i EU. Og de 300 milliarder kroner, der tilføres landbruget, medvirker til en overproduktion. Den dumpes på verdensmarkedet - også det med økonomisk støtte fra EU. Det gør det selvsagt svært for de fattigste landes landbrug at konkurrere og eksportere til Europa. Derfor var kampen mellem u-lande, der ville have al landbrugsstøtte afviklet, og EU, der strittede imod, en helt central kamp. »EU's ønsker gik desværre tabt i bestræbelserne på at undgå en tekst, der gik i retning af en total afvikling af støtten«, siger Christian Friis Bach, eksformand i Mellemfolkeligt Samvirke og lektor på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Ny balance Han var selv til stede i Qatar, og bemærkede en helt ny balance. Hvor USA tidligere har været dominerende, var amerikanerne nu meget defensive. EU havde overtaget rollen som aggressiv, mens u-landene optrådte markant stærkere end nogensinde og tvang en række indrømmelser ud af EU og USA. Et andent vigtigt element for verdens fattigste er en medicinaftale, der giver et signal om, at i-landenes patenter ikke står over u-landenes patienter. Det burde betyde, at det bliver lidt lettere for u-lande at kopiere livsvigtig medicin af hensyn til folkesundheden.