Ikke alle skatteydere skal have udbetalt det eksakte beløb, de har krav på, hvis H.P. Scharla Nielsen vinder den sag, han for små tre år siden anlagde mod regeringen. Det mener statens advokat, kammeradvokat M. Gregers Larsen. Han vil i stedet have Scharla Nielsen til at anerkende, at Folketinget skal have mulighed for at omfordele de omkring 40 milliarder kroner, borgerne har til gode, hvis Scharla Nielsen får medhold i alle punkter. »Sagsøger skal anerkende, at det - for så vidt han helt eller delvist måtte få medhold i sine påstande - tilkommer lovgivningsmagten at træffe bestemmelse om, hvorledes reguleringen skal ske«, skriver kammeradvokaten i sit seneste processkrift. Han begrunder det med, at en eksakt tilbagebetaling krone for krone, »grundlæggende vil ændre den balance mellem de forskellige befolkningsgruppers økonomiske vilkår, som lovgivningsmagten i en årrække har lagt til grund ved lovgivningstiltag på talrige områder«. M. Gregers Larsen vil ikke udtale sig i denne fase af sagen. Men bag hans krav ligger det forhold, at skatteydere med de højeste indkomster vil få langt flere penge tilbage, end folk med små indkomster. »Noget vrøvl« »Det er da rigtigt, at de, som betaler topskat, vil få flest penge tilbage. Men det er jo også dem, der har betalt mest for meget i skat på grund af fejlene. Derfor sker der ingen principielle forskydninger. Det er simpelthen noget vrøvl«, siger H. P. Scharla Nielsen. Striden står om fordelingen af omkring 30 milliarder kr. ud af de 40 milliarder kr. De 30 mia. kr. vedrører den såkaldte 1994-fejl, hvor Finansministeriet selv har indrømmet, at man brugte en kombination af to forskellige love - hvoraf den ene skulle afløse den anden - da regeringen i 1993 skulle beregne beløbsgrænserne for skatteopkrævningen i 1994. Fejlen kostede det år skatteyderne ca. 4 milliarder kr., og da fejlen går igen år efter år, er beløbet nu vokset til omkring 30 milliarder kr. Ved at inddrage den samlede erstatning - og et andet sted i processkriftet dens kolossale betydning for statens finanser - foretager kammeradvokaten en kovending i sagen. Hidtil har han fastholdt, at sagen kun vedrørte Scharla Nielsen og i øvrigt forsøgt at få Østre Landsret til at afvise sagen med den begrundelse, at Scharla Nielsen ikke havde nogen retlig interesse i den. Det fremgår da også af det nye processkrift, at kammeradvokaten nu definitivt har opgivet at få landsretten til at afvise sagen. Scharla Nielsen har svært ved at se, hvorfor kammeradvokaten vil blande Folketinget ind i hans sag. »En retssag er jo principielt en tvist mellem sagsøger og sagsøgte. Hvordan regeringen så har kludret i det i forhold til 3-4 millioner andre borgere, er jo sådan set ikke mit problem. Men regeringen har jo selv i en bemærkning til finansloven lovet, at alle andre vil blive stillet ligesom mig, hvis jeg får medhold«, siger Scharla Nielsen. De sidste 10 mia. kr. - som borgerne har til gode i det samlede regnestykke - skyldes ifølge Scharla Nielsen, at Finansministeriet har snydt på vægten, når det hvert år beregner den såkaldte satsreguleringsprocent. Satsreguleringsprocenten bestemmer størrelsen af det følgende års forhøjelser af bl.a. folkepension, dagpenge, et hav af andre overførselsindkomster samt en række beløbsgrænser i skattelovgivningen. Efter små tre års skriverier frem og tilbage mellem kammeradvokaten og Scharla Nielsens advokat, er der udsigt til, at sagen snart kan blive berammet. Østre Landsret har indkaldt parterne til et møde i begyndelsen af december.