Insidersagen mod Finansforbundets topledelse bliver minimum forsinket i 12-18 måneder. Østre Landsret besluttede torsdag overraskende at sende sagen til udtalelse i EF-domstolen; et krav som Københavns Byret ellers havde fejet af bordet i første omgang. »Det er er meget tilfredsstillende afgørelse, Østre Landsret er kommet med. Sagen er så principiel, at den vil få betydning for det fagretslige system over hele Europa, og derfor må grundighed stå over hastighed««, siger advokat Lars Kjeldsen, der er advokat for det tidligere medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem i RealDanmark, Knud Grøngaard. EF-domstol overbebyrdet Knud Grøngaard er ligesom Finansforbundets formand, Allan Bang, tiltalt for at have overtrådt Værdipapirhandelslovens par. 36, stk. 1, ved at videregive fortrolige oplysninger om fusionen mellem Danske Bang og RealDanmark den 2. oktober sidste år, uden at det var et normalt led i deres beskæftigelse, erhverv eller funktion. Da EF-domstolen i forvejen er overbebyrdet med sager, vurderer Lars Kjeldsen, at der vil gå et år til halvandet, før sagen kommer for EF-domstolen. Udtalelse bindende for dansk retsvæsen Når Finansforbundet har krævet sagen til udtalelse i EF-domstolen, skyldes det, at den lovbestemmelse, som de er tiltalt efter, har akkurat samme ordlyd som artikel 3, stk. 1, i EUs insiderdirektiv fra 1989. Hverken i Danmark eller resten af Europa foreligger der imidlertid nogen retspraksis for, om det er et normalt led i et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlems beskæftigelse at konsultere sin faglige organisation i forbindelse med f.eks. en fusion. EF-domstolen skal nu ved en såkaldt præjudiciel udtalelse behandle spørgsmålet om, hvordan direktivet skal fortolkes; en udtalelse, der bliver bindende for det danske retsvæsen. Bagmandspolitiet overvejer Bagmandspolitiet vil i starten af næste uge at tage stilling til, hvorvidt man skal forsøge at få Højesteret til at behandle Østre Landsrets afgørelse. »Vi kigger på sagen og forventer, at den afgøres indenfor de nærmeste dage«, siger anklager i insidersagen, Jens Madsen, til Ritzau. I tilfælde af, at anklagemyndigheden ønsker sagen for Højesteret, skal den først gennem Procesbevillingsnævnet, der afgør, om den er så principiel, at Højesteret skal tage stilling i sagen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Ida Strand
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg