Alm. Brand er hårdere ramt end ventet af faldende aktiekurser og skadesudbetalinger efter terrorkatastrofen i USA den 11. september. De ca. 115.000 kunder i Liv og Pension kan se frem til en lavere depotrente - 4,5 procent - i årets sidste tre måneder. Samtidig regner selskabet med, at det 100 pct. ejede genforsikringsselskab, Kjøbenhavnske Re, kan komme til at udbetale op mod 350 mio. kr. i erstatning til udenlandske forsikringsselskaber mod tidligere forventet op mod 200 mio. kr. Og det rammer et sted, hvor det i forvejen gør ondt hos Alm. Brand. Efter et ekstraordinært stort underskud på 371 millioner kr. før skat i første halvdel af 2001, blev flere tabsgivende aktiviteter skåret bort fra Kjøbenhavnske Re. Risikerer fordoblet underskud Men underskuddet på reassurancen - der var direkte medvirkende til et negativt halvårsresultat for hele Alm. Brand-koncernen på 197 millioner før skat - risikerer nu at blive næsten fordoblet. Administrerende direktør Bent Knie-Andersen fra Alm. Brand afviser, at Kjøbenhavnske Re er i krise. »Vi har ingen planer om at skære yderligere ned på aktiviteterne. Der kommer store udbetalinger fra tid til anden, og det kan vi ikke lave om på. Det, der bekymrer os mest, er vores egne muligheder for at dække os ind næste år«, siger Bent Knie-Andersen med henvisning til, at de store reassurance-selskaber, som Alm. Brand og Kjøbenhavnske Re selv forsikrer sig ved, meget muligt vil tage voldsomt højere præmier eller helt afvise kunder efter terrorkatastrofen. Højere præmier er dog ikke nødvendigvis et problem, idet Kjøbenhavnske Re også selv forventer at hæve sine præmier tilsvarende. Indtil det er afklaret, har Kjøbenhavske Re indtil videre lukket for tilgangen af nye kunder. Mindre slemt for aktier På aktieområdet ser det ikke helt så slemt ud for Alm. Brand - for i modsætning til eksempelvis PFA er Alm. Brand ikke så hårdt ramt af de massive aktiefald efter terrorkatastrofen i USA. Allerede inden den 11. september var Alm. Brand begyndt at sælge ud af aktieporteføljen - simpelthen fordi aktiemarkederne i forvejen var på vej nedad, forklarer Bent Knie-Andersen. »Vi har mere end halveret vores position i aktier. Tidligere var 25-30 procent af vore investeringer i aktier, og nu er det altså under halvdelen«, siger den administrerende direktør. Han oplyser, at Alm. Brand med den indskrænkede aktieportefølje i dag har reserver til at modstå yderligere 60 procents fald i aktiekurserne. Med nedsættelsen af depotrenten fulgte Alm. Brand i kølvandet på pensionsselskabet, PFA, der i lørdags offentliggjorde en tilsvarende sænkning af depotrenten fra 8,5 til 4,5 procent med virkning fra 1. oktober.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige del om demokraternes fremtid
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.