Forskellen på den tiendedel af befolkningen, der har størst indkomst og den tiendedel af befolkningen, der har mindst indkomst, er blevet større i husstande med enlige forældre med børn. Det viser en stikprøveundersøgelse fra Danmarks Statistik over 2727 danske husstandes indkomst, forbrug og priser i perioden 1994 til 1998. Mens hver femte enlige med børn i 1994 var blandt den tiendedel af befolkningen, der havde den mindste indkomst, er det i 1998 hver fjerde. I 1994 var det kun en ud af hundrede enlige med børn, der var blandt den tiendedel af befolkningen, der havde den største indtægt. I 1998 var tallet steget til fem ud af hundrede. 309.000 husstande hører i 1998 under kategorien lavindkomst, mens 230.000 husstande kan glæde sig over at ligge i højindkomstgruppen. Typisk for høj- og lavindkomstgrupperne er, at det typisk er en mand, der hiver hovedparten af pengene hjem i en højindkomsthusstand, mens det ofte er en kvinde, der er hovedforsørger i en lavindkomsthusstand. I den høje ende består husstanden oftest af en hovedforsørger i den erhvervsaktive alder, mens en lavindkomsthusstand ofte tegnes af en person under 30 år, for eksempel en studerende eller pensionist. Den gennemsnitlige indkomst for husstande i den laveste indkomstende var i 1998 på 130.000 kr., mens den for husstande i den højeste indkomstende var på 933.000 kr. Tre fjerdedele af lavindkomsten kommer fra overførselsindkomster og 18 procent fra løn og virksomhedsoverskud, mens 78 procent af højindkomsterne kommer fra løn og virksomhedsoverskud. Lønindkomsten for husstande med høj indkomst er steget med 21 procent, mens den er faldet i lavindkomstgruppen. Ifølge Danmarks Statistik kan det dog hænge sammen med, at der er færre lønmodtagere i den laveste gruppe. Den samlede indkomst er også steget mere i husstande med lav indkomst end i husstande med høj indkomst, henholdsvis med 37 og 24 procent. Her oveni kommer, at skatterne stort set har været uændrede for dem, der har de laveste indkomster, mens skatten er steget med 17 procent for dem, der har de højeste indkomster. Alligevel har de 10 rigeste procent af befolkningen forøget deres forbrug med 16 procent, mens de 10 fattigste procent af befolkningen har et faldende forbrug på to procent. Husstande i det nederste decil (tiendedel) bruger i 1998 forholdsvist flere penge på bolig, mad og drikke, mens husstande i det højeste decil bruger flest penge på varige forbrugsgoder som biler, computere og hårde hvidevarer, og på rejser, hotel- og restaurationsbesøg. Grupper med en lav indkomst bruger en relativt større andel af deres indkomst på tøj og sko end dem med høj indkomst. Mens lavindkomstgrupper gennemsnitligt bruger knap fem procent af indkomsten på tøj og sko, bruger højindkomstgrupper kun knap to procent. Blandt lavindkomstgrupperne spenderer studerende mest både nominelt og i procent af deres indkomst på beklædning, mens pensionister bruger mindst både nominelt og procentuelt. Mens lavindkomstgrupper har det med at have et større forbrug end indkomsten, er deres opsparing typisk negativ, mens højindkomstgrupper har en høj opsparingsgrad. I 1998 var nettoopsparingen for nederste decil på minus 24.000 kr., mens den var på 167.000 i højeste decil. Det hænger blandt andet sammen med, at studerende ofte tager studielån, mens 23 procent af pensionisterne har en positiv formue, da de ejer deres bolig. De unge mellem 20 og 29 år udgør sammen med de ældre over 70 år hovedparten af det nederste decil af indkomsterne i Danmark. Derimod er der kommet flere 60-69-årige i højindkomstgruppen. Langt hovedparten af højindkomstgrupperne ejer egen bolig, hvorimod den mest almindelige boform for lavindkomstgruppen er et lejet værelse - noget, der navnlig gælder for studerende og pensionister. Overraskende har en stor del af gruppen i det nederste decil en andelslejlighed, 53.000 eller 19 procent, mens det samme kun gælder for 5000 eller 3 procent i det højeste decil.