I løbet af det seneste år er Europa blevet ramt af en stribe chok. Afmatningen i USA-økonomien rammer Europa hårdt på væksten og den kraftige stigning i oliepriserne samt store prisstigninger på fødevarer som følge af kogalskab samt mund- og klovsyge udhuler lønmodtagernes realløn og købekraft. Det store emne blandt økonomer i øjeblikket er, om Europa for alvor er på vej ind noget, der ligner nedgangen i slutningen af 1970'erne med lav vækst og høj inflation. Bliver Europa hængende i dyndet i en længere periode med lav vækst og høj inflation er det en kombination, som økonomerne kalder for stagflation. Det er de europæiske lønmodtagere, der er jokeren i spillet, og de sidder med nøglen til, om det skal gå så galt. »Hvis lønmodtagerne vil have kompensation for inflationens udhuling af reallønnen, og det resulterer i høje lønstigninger samtidig med, at væksten ikke kommer i gang, er der risiko for stagflation i Europa«, siger seniorøkonom i Danske Bank, Allan von Mehren. Inflationen har kun overrasket økonomerne i negativ retning det seneste år, hvor den er steget og nu med 3,4 pct. ligger på det højeste niveau i otte år. Det er langt over den Europæiske Central Banks mål på to pct. og over de seneste lønfremgange for europæerne. Det sætter en ond spiral i gang, fordi det udhuler forbrugernes købekraft, hvilket igen rammer den økonomiske vækst og højere løn får inflationen til at stige yderligere. Samtidig daler væksten i et tempo, der får økonomerne til at revurdere opfattelsen. Senest har Danske Bank nedjusteret vækstskønnet for Europa fra 2,2 til 1,9 pct i år. »Vi har ikke set bunden endnu, og afmatningen i Europa vil fortsætte i det næste halve år. Europæisk industri vil blive ramt særdeles hårdt af afmatningen i USA, og de seneste tal for industrien indikerer en egentlig recession på omårdet«, siger Allan von Mehren. Når økonomerne ser i glaskuglen er der dog tegn på, at inflationen vil aftage hen sidst på året, og at der til næste år vil komme mere gang i væksten. Ifølge Allan von Mehren er det også nærmest et must inden de store lønforhandlinger i tysk industri går i gang til foråret. »I den nuværende situation kan man sige, at det er et held, at de tyske industriarbejdere først skal forhandle løn i 2002«, siger Allan von Mehren. Lønmodtagernes tillid har været på en hård prøve, og de seneste tal tyder på, at de forventer stigende inflation, og det kan medføre højere lønkrav. I visse egne af euro-zonen, eksempelvis i Spanien og Holland er der allerede tegn på øget lønpres. Imidlertid tror Danske Bank, at lønmodtagerne i en situation med lav vækst vil være mådeholdende med lønkrav, og det seneste eksempel er en overenskomst for ansatte i finanssektoren i Tyskland, der netop har fået en ny overenskomst med moderate lønstigninger. Kombinationen af lav vækst og høj inflation skaber et dilemma for den Europæiske Central Bank (ECB), hvis primære mål er at holde inflationen på to pct., og eurochefen, Wim Duisenberg, advarer i stigende grad mod lønpres. Samtidig vil den stagnerende vækst lægge pres på banken for en rentesænkning for at stimulere væksten. Hvis udsigten til faldende inflation i andet halvår holder, peger Danske Bank dog på, at der fortsat er plads til flere pengepolitiske lempelser til gavn for væksten. Indtil videre er det dog ikke kun stigningen i inflationen, der har overrasket økonomerne. Det er i et vist omfang også kommet bag på dem, hvor kraftig afmatningen i USA har udviklet sig, og i hvor stort et omfang det har smittet af på Europa.