Man kan godt gemme utrygheden væk, når man vælger at gå i banken over internettet. Det viser en undersøgelse, som forbrugerombudsmanden har fået konsulentfirmaet Ernst og Young til at lave. Konklusionen på undersøgelsen er, at sikkerheden ved at benytte netbanker i store træk er rigtig god. Netbankerne får ikke mange klager fra kunderne, og der er ikke hos nogen af de undersøgte banker forekommet tilfælde af misbrug fra trediemands side. Det er Danske Bank, Nordea/Unibank, Jyske Bank, Lån og Spar Bank/Nextbank og datacentralen SDC, der har været med i undersøgelsen. Ved årsskiftet havde de tilsammen 870.000 kunder via nettet, hvilket er størstedelen af de danske netkunder.
Stor sikkerhed hos netbanker
Lyt til artiklen