Politiken onsdag: Stort set hver dag får en arbejdsløs stoppet sin kontanthjælp og må leve uden penge, fordi vedkommende siger nej til at blive aktiveret. Det er i strid med grundloven mener flere arbejdsløse, der for et år siden bebudede, at de derfor ville lægge sag an mod statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S). Nu er sagen så endelig på vej, men fra en anden kant end hidtil forventet. Det er nemlig ikke initiativtagerne, Landsorganisationen af Arbejdsledige, der sammen med advokat Christian Harlang lægger sag an. Organisationen har ikke kunnet finde en passende prøvesag. Og nu har den arbejdsløse Johan Møller Nielsen mistet tålmodigheden og allieret sig med advokat Henrik Karl Nielsen fra advokatfirmaet Koch & Christensen. »Vi ville ikke gøre det tidligere, hvis de andre kørte sagen. Men der er ikke sket noget, så nu forsøger vi«, siger Henrik Karl Nielsen. Nej til aktivering Johan Møller Nielsen bor i Køge og er 47 år. Han er uddannet taglægger og har arbejdet, siden han gik ud af 7. klasse. I mange år havde han sin egen taglægger-forretning, men i 1990 gik firmaet nedenom og hjem. Hans ægteskab gik i stykker, og det gjorde han også selv. I flere perioder har han levet uden kontanthjælp, fordi han har sagt nej til den aktivering, Køge Kommune ville sætte ham til. Nu har han stævnet kommunen for at fratage ham kontanthjælp i to måneder sidste år og bedt den betale pengene tilbage plus renter. »Den første dag blev jeg sat til at sortere brænde og stable det i en carport. Næste dag skulle noget af det flyttes tilbage. Jeg skulle også male det hus, vi aktiverede var i. Det trængte ikke, og det havde intet formål«, fortæller han. Ifølge lov om aktiv socialpolitik har kommunerne ret til at lukke kassen i, hvis arbejdsløse siger nej til at blive aktiverede. Det mener Johan Møller Nielsen og hans advokat er i strid med grundlovens paragraf 75 stk. 2. Her står, at alle, som ikke kan forsørge sig selv, har ret til hjælp fra det offentlige. Dog med de krav, som staten opstiller. I gamle dage var det at fratage folk på fattighjælp deres stemmeret. Målet med bestemmelsen var at modvirke et samfund, hvor folk måtte stjæle for at overleve. Mange kommuner sender arbejdsløse ud i projekter, der skal forbedre de lediges livskvalitet. Det strider mod grundloven, mener advokat Henrik Karl Nielsen. »Projekterne opkvalificerer ikke de ledige, så de på sigt ville kunne forsørge sig selv«, siger han. Trussel virker De nyeste tal fra Den Sociale Ankestyrelse viser, at kommunerne i tredje kvartal af 1999 standsede udbetalingen af kontanthjælp til 244 mennesker, fordi de afviste et aktiveringstilbud. Men hvis den ledige blot truer med, at det er i strid med grundlovens 75, stk. 2, så får de pengene alligevel, hævder formanden for Landsorganisationen af Arbejdsledige, Erling Frederiksen. »Vi har i fire tilfælde set, at folk har klaget til kommunen og fået pengene igen, og det er vores indtryk, at det er fordi man har skrevet og sagt, at det er i strid med grundloven«, siger han.