Frygten for, at store europæiske banker som Danske Bank i fremtiden krakker, får nu et politisk flertal herhjemme til at kræve, at Danmarks største bank polstrer sig yderligere med et tocifret milliardbeløb – noget, der ifølge Finansrådet kan tvinge banken til at hæve sin udlånsrente med omkring 1 procent. »Vi er bevidste om den særlige betydning, Danske Bank har for Danmark. Derfor stod vi klar med skræddersyede bankpakker, som banken kunne låne fra, da den var i alvorlige problemer. Og derfor bør vi også bede banken om at have et ekstra stort fedtlag til at stå imod eventuelle nye problemer med«, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl. Danmark har ikke råd til konkurs Den politiske bekymring hænger ikke sammen med aktuelle problemer i Danske Bank, men handler om, at den danske stat skal undgå igen at holde hånden under banken, fordi man ikke – som i Amagerbankens tilfælde – har råd til at lade den gå nedenom og hjem.

LÆS ARTIKEL Udenlandske medier efter krak: Finanskrisen er tilbage i Danmark

En bekymring, der får yderligere næring på Christiansborg af ny international forskning, der stempler Danske Bank som en af Europas særlig farlige banker.

Farlig i den forstand, at bankens størrelse – flere gange større end det danske bruttonationalprodukt – og dens grænseoverskridende aktiviteter har den effekt, at problemer i banken kan rive tæppet væk under ikke blot dansk økonomi, men også under lande som Finland og Irland, og dermed medvirke til en ny finanskrise i hvert fald i Europa.

»Det behøver ikke at være et krak. Alene problemer i de her banker kan været skadelige for hjemlandet eller et af de andre lande, de har forretninger i«, siger Nicolas Veron, analytiker ved den internationale tænketank Bruegel, der har udpeget Europas 18 farligste banker – heriblandt Danske Bank og Nordea. Analysen bygger på tal fra Den Europæiske Centralbank.

Vil aldrig lade bank krakke
Derfor er det ifølge David Webb, professor i finansiering på London School of Economics, også naturligt, at bankerne bliver mødt med skærpede kapitalkrav.

»Store banker som Danske Bank lader lande aldrig krakke, for det vil koste dem alt for dyrt. Det er naturligvis urimeligt, men som pris for det er særlige krav til bankernes kapitalreserver afgørende«, siger David Webb.

I disse dage bliver ECB’s tal også i EU-regi brugt til at diskutere, om Europas farligste banker skal spare mere op.

Mindst 16 mia. kr. i reserve
Politiken erfarer fra en kilde tæt på processen, at sådan et ekstra kapitalkrav kan få en størrelse på 2-3 procent af bankens formue. For Danske Bank betyder det, at banken skal opbygge en ekstra kapitalreserve på 16-24 milliarder kroner.

Uanset om det ender med en EU-aftale, tegner der sig herhjemme et flertal for under alle omstændigheder at bruge lovgivningen til at polstre Danske Bank noget bedre. For både Socialdemokraterne og SF vil sammen med DF gerne have den tryghed, det giver. »Banker som Danske Bank udgør en potentiel risiko mod hele det finansielle system, og derfor skal de have et styrket kapitalgrundlag«, siger Socialdemokraternes finansordfører, Morten Bødskov. Forsker: Split dog banken op Danske Bank ønsker ikke at kommentere på skrappere kapitalkrav, før de er kendt i detaljer. Bankens pressechef, Anders Klinkby Madsen, siger dog, at banken anerkender, at man er – ikke farlig, men »en systemisk vigtig bank, og det er vi faktisk stolte af« – og derfor forstår behovet for mere styring af risiko og kapital. Professor i finansiering på det amerikanske universitet MIT Simon Johnson, mener da også, at Danske Bank har al mulig grund til at juble, hvis ekstra kapitalkrav er alt, banken skal døje med på trods af sin sprængfarlige status. »Det er ubegribeligt, at man i EU undlader at splitte de store farlige banker op. For når en bank som Danske Bank er flere gange større end det danske bruttonationalprodukt, kan den gøre uoprettelig økonomisk skade. Kapitalkrav har slet ikke samme regulerende effekt«, siger han.
Må hæve renten