Trusler på livet, ydmygelser og vold fra patienter er den barske virkelighed for syv ud af ti sygeplejestuderende i praktik. En undersøgelse foretaget af Socialt Udviklingscenter (SUS) under ledelse af Arbejdstilsynet viser, at 156 ud af 228 adspurgte studerende er blevet udsat for fysisk eller psykisk vold under deres praktikophold. Slemmest på psykiatriske afdelinger Særlig slemt ser det ud, når de studerende er i praktik på de psykiatriske afdelinger, hvor trusler og vold ofte er en del af hverdagen. Syv procent er så påvirket af praktikkens ofte voldsomme episoder, at de må have psykologhjælp for at komme over deres oplevelser. Langt værre end for 10-15 år siden »Det er langt værre i psykiatrien nu end for 10-15 år siden. Miljøet er blevet hårdere, og man ser mennesker i fuldstændig opløsning«, siger psykolog Ingrid Jastram Larsen, der jævnligt har sygeplejestuderende i behandling. Hun mener, at antallet af sygeplejestuderende, der søger hjælp hos en psykolog, er stigende. Patienter afprøver grænser De studerende er særlig udsat for de psykiatriske patienters voldsomme adfærd, fordi patienterne afprøver grænserne hos de nye på afdelingen. Samtidig har de studerende ikke erfaring nok til at tackle de psykisk syge patienter. »De studerende kan blive så hårdt presset af arbejdet med patienterne, at det faste personale burde sige stop. De unge studerende får ar på sjælen, hvis ikke der bliver grebet ind«, siger Ingrid Jastram Larsen. Kortere praktik Problemerne ser ud til at vokse med indførelsen af en ny studieordning. Den betyder kortere praktik, fordi den samlede uddannelsestid bliver forkortet fra fire til tre et halvt år. Anne Stokkebæk, der er psykolog på Herlevs sygeplejerskeuddannelse, er én blandt mange, der mener, at den nye studieordning gør problemerne værre. »Der er endnu mindre tid til at bruge de studerendes praktiske oplevelser i uddannelsen. Og uddannelsen svigter de studerende, fordi de slet ikke får bearbejdet de oplevelser, de har haft, for eksempel på de psykiatriske afdelinger«, siger Anne Stokkebæk. Anne Thorsteinsen, der studerer på Roskilde Amts sygeplejerskeuddannelse, har oplevet netop den manglende bearbejdning af oplevelser i praktikken. »Da jeg kom tilbage på skolen efter praktiktiden i psykiatrien, var der slet ingen opfølgning. I undervisningen talte vi overhovedet ikke om vores oplevelser fra praktikken. Det kunne jeg sagtens have brugt«, siger Anne Thorsteinsen. Afmagt De studerendes problemer i praktikken skyldes ofte, at de er usikre på deres egen formåen og hurtigt giver sig selv skylden for problemerne. Det mener Santos Paz Perez, der som psykolog har arbejdet med psykiatriske patienter i 15 år og kender miljøet på afdelingerne særdeles godt. »Som studerende kan det være utrolig svært at finde ud af, hvad ens rolle er, og hvad det faste personale forventer af én. I en sådan situation føler mange studerende afmagt og kan let blive forskrækkede over, hvor lidt kontrol de har med, hvad der foregår«, siger Santos Paz Perez. De studerende er simpelthen ikke forberedt godt nok på, hvad de skal gøre, når de står over for patienter med forskellige typer af psykiske lidelser, mener Perez. Mange fordomme Og den vurdering kan de psykiatriske afdelinger bekræfte. »Den viden, de studerende har med fra skolen, er ofte meget dårlig, og de har utrolig mange fordomme om de psykisk syge patienter«, siger Mette Kohn, praktikvejleder på Sct. Hans Hospital. Dorthe Perlt, som står bag undersøgelsen 'Vold mod studerende i praktik', er ikke i tvivl om, hvorfor problemet har vokset sig så stort. »Ud over at skolerne ikke ruster de studerende godt nok, er personalet på afdelingerne ikke opmærksom på de verbale trusler og den fysiske vold, som de unge studerende ofte bliver udsat for«. Uddannelsens ansvar Hun mener, at det er uddannelsens ansvar at give de studerende helt klare retningslinjer for, hvad man gør i en krisesituation. Den manglende kommunikation om problemerne betyder, at det er svært at gennemskue, om mere end syv procent har brug for hjælp. Mange får aldrig tilbud om hjælp Over ti procent af de studerende får tilbudt psykologhjælp, og Dorthe Perlt anslår, at omkring syv procent tager imod psykologbistand. Men der kan meget vel være flere, der har brug for hjælp: »Selv om en del får tilbudt psykologhjælp, er der mange, som aldrig får det tilbud, eller som ikke tør fortælle deres praktikvejleder, at de har et problem. De er bange for at få underkendt deres praktik, så vi ved faktisk ikke, hvor mange der egentlig går rundt og har brug for hjælp«, siger hun. Bange for at dumpe Camilla Bech, som studerer ved Roskilde Amts sygeplejerskeuddannelse, oplevede selv en god praktiktid i psykiatrien, men flere af hendes medstuderende fik ikke bugt med deres problemer i praktikken: »Nogle fra klassen gik rundt og var bange for at gøre noget forkert, men de følte ikke, at de kunne spørge personalet på den afdeling, de var på«, siger Camilla Bech. Hun mener, at det kunne have været en stor hjælp, hvis der var en psykolog, de studerende kunne ringe til med deres problemer. Vejlederne har ikke tid En af måderne, de studerende kan få bearbejdet deres oplevelser på, er at tale med deres praktikvejleder. Men de kan være svære at få fat i. »Vejlederne har jo ofte vagter og har derfor ikke den tid, det kræver at svare på de studerendes spørgsmål«, siger Britta Andersen, der selv er praktikvejleder i psykiatri på Rigshospitalet. Skolen er en hindring Ifølge Mie Munk Pedersen, formand for de studerendes landssammenslutning, er skolen en af hindringerne for, at de studerende henvender sig med problemerne. Hun hører ofte, at de opfatter skolen som en direkte modstander. »De studerende er bange for, at skolen mener, at det er dem, der gør noget forkert. De er bange for at blive dumpet«, siger hun.