Den danske og svenske stat er medansvarlige for uføret, og kun de kan få os på sporet igen. Så kontant er meldingen fra DSBFirst, som efter flere ugers tavst tilløb nu melder sig ind i rivegildet om selskabet og dermed Kystbanens og Øresundstrafikkens fremtid. »Hvis man virkelig ønsker trafik på Øresund i den nuværende konstruktion, er det vigtigt nu, at alle parter hjælper til med at få lavet ændringer, så økonomien hænger sammen fremadrettet«, siger administrerende direktør Karsten Røn Andersen. Han peger på, at de økonomiske kvaler skyldes en række forhold, som DSBFirst ikke er herre over. Væsentligst er ifølge direktøren, at køreplanerne stiller urealistiske forventninger til driften, og at det togmateriel, som stilles til rådighed, er for ringe. Har bokset ektremt meget med køreplanen »Det, vi bokser ekstremt meget med, er køreplanen. Det er de forbundne kar, der betyder, at et tog fra Göteborg, som undervejs oplever en signalfejl, ophober forsinkelser, så toget er 20 minutter forsinket, når det rammer Danmark. Det er simpelthen et must at finde frem til en mere robust køreplansmodel«, siger han.
LÆS ARTIKEL DSB rydder op på Kystbanen med 725 millioner kroner
DSBFirst befinder sig i disse dage i en veritabel overlevelseskamp. Selskabet skylder over 300 millioner kroner til DSB, og ifølge DSB’s årsregnskab vil datterselskabet komme ud af 2010 med et underskud på mellem 145 og 218 millioner kroner.
Nedfaldne køreledninger og vind og vejr
Karsten Røn Andersen forklarer drænet i økonomien med, at selskabet har brugt ekstraordinært mange ressourcer på at leve op til kontraktkravene om rettidighed, alt imens forsinkelserne skyldes eksterne forhold som fejl i infrastrukturen, køreplanen, nedfaldne køreledninger samt vind og vejr.
DSBFirst igangsatte, allerede inden anklagerne om sminkede regnskaber og ulovlig statsstøtte, en såkaldt turnaround-plan, som blandt andet afskediger 20-25 administrative medarbejdere i Malmø.
Transportminister siger nej
Ulrik Salmonsen forlod forrige fredag DSB’s bestyrelse i vrede over, hvad han anser som en politisk udstedt dødsdom over DSBFirst.
»Man kan ikke lave en ny køreplan, da det vil medføre store erstatningskrav mod Trafikstyrelsen fra de selskaber, der i sin tid bød på strækningen. At lade selskabet gå konkurs er derfor den billigste løsning for staten«, sagde Dansk Jernbaneforbunds formand til Politiken. Både de danske og svenske trafikstyrelser afviser umiddelbart at hjælpe DSBFirst ud af selskabets nød. »Vi har en aftale med DSBFirst, og der skal ganske meget til, for at man laver en ny aftale. Bare at putte nye penge ind i det er svært at gøre, når vi ikke er et privat selskab«, siger Ulrika Mebius, pressechef i Skånetrafiken.
