For mange ældre, der skal passes og plejes, og for få danskere i arbejde til at få samfundet til at løbe rundt.
Vismændene i Det Økonomiske Råd har i flere år peget på, at Danmark står over for en stor økonomisk udfordring i fremtiden, hvis vi vil bevare velfærdssamfundet, som vi kender det, når udgifterne stiger og skatteindtægterne falder.
I dag vurderer vismændene, at de reformer af blandt andet pension og efterløn, som de seneste uger har været omdrejningspunktet på Christiansborg, bringer Danmark et langt stykke ad vejen.
LÆS OGSÅ Historisk efterlønsreform er på plads
Et politisk flertal bestående af regeringspartierne, de radikale og Dansk Folkeparti har blandt andet besluttet at forkorte efterlønsperioden fra fem til tre år og sætte pensionsalderen i vejret allerede fra 2014 mod tidligere aftalt 2019.
»En markant reform af efterlønnen, en stram udgiftsstyring og en ophævelse af skattestoppets nominalprincip udgør elementer i en hensigtsmæssig reformpakke, der vil kunne gøre finanspolitikken troværdig. De aftaler, der er indgået i foråret, indeholder to af disse tre elementer«, skriver vismændene i en ny konjunkturvurdering.
Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen betegner aftalen om tilbagetrækningsreformen som et mere fremtidssikret pensionssystem.
»Det skyldes, at aftalen forbedrer den finanspolitiske holdbarhed og fører til en mere 'fair' fordeling af pensionsperioder på tværs af generationerne. Det er en kvalitet ved aftalen, at justeringerne i efterløns- og pensionsalderen kommer hurtigt og er fastlagt konkret af et nuværende folketingsflertal«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
»Ifølge Velfærdsaftalen fra 2006 skulle justeringerne i pensionsaldrene først begynde fra 2019. Det tilgodeså i høj grad nuværende generationer på bekostning af fremtidige, og en utroværdigt stor del af tilpasningen var overladt til fremtidige folketingsflertal«, siger han.
Sikrer holdbarheden
Vismændene vurdererer, at de seneste initiativer stort set sikrer den finanspolitiske holdbarhed i fremtiden, men peger også på, at den offentlige gæld kan blive en hæmsko og være med til at forringe de offentlige finanser.
Samtidig skriver de, at det i sidste ende er et politisk spørgsmål, om der skal skæres i den offentlige service, om skatterne skal sættes i vejret, så der kommer flere penge i statskassen, eller om holdbarheden på finanserne skal sikre ved reformer, der øger arbejdsudbuddet.
De lægger dog ikke skjul på, at reformer har en åbenlys fordel i forhold til de andre instrumenter, da de både skaffer flere penge i statskassen via skatteindtægter fra folk i arbejde og reducerer udgifterne til personer uden for arbejdsmarkedet.
»Netop fordi reformer, der øger arbejdsudbuddet, både forbedrer de offentlige finanser gennem lavere udgifter og højere indtægter, er det attraktivt at gå så langt som muligt ad reformvejen«, skriver vismændene.
De fastholder samtidig tidligere kritik af regeringens skattestop, der blandt andet fastfryser ejendomsværdien.
»Selvom 2020-planen på væsentlige områder er mere troværdig og konkret end sine forgængere, er der fortsat plads til forbedringer«, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen og fortsætter:
»En konkret beslutning om snarlig afvikling af skattestoppets nominalprincip vil give en forbedring af den finanspolitiske holdbarhed på omkring 25 mia. kr. pr. år i dagens mønt og en saldoforbedring i 2040 af samme størrelse«.
Recession overrasker økonomerne
Tidligere i dag afslørede nye tal fra Danmarks Statistik, at dansk økonomi igen er i recession efter, at bruttonationalproduktet er faldet to kvartaler i træk.
LÆS OGSÅ Dansk økonomi er i recession
For mange økonomer er faldet i første kvartal i år kommet som en overraskelse. Det gælder også for vismændene, som lagde sidste hånd på deres konjunkturvurdering den 18. maj, før de nye tal blev offentliggjort.
For året som helhed har de forventet en positiv vækst på 1,6 procent, mens den i både 2012 og 2013 ventes at blive på 2,0 procent.
fortsæt med at læse
