Der kan være mange danske arbejdspladser i et forslag til energisparekrav, som EU-kommissionen ventes at vedtage i dag.
Det vurderer brancheorganisationerne Dansk Energi og Dansk Byggeri på baggrund af udkast til forslaget.
De to vigtigste punkter i forslaget er, at Europas energiselskaber skal få deres kunder til at sænke energiforbruget med halvanden procent om året. Og at det offentlige hvert år skal energirenovere 3 procent af sit samlede bygningsareal.
Krav er »overordentlig positivt«
Dansk Byggeri kalder kravet om energirenovering »overordentlig positivt«. »Det vil være noget, vi kan mærke«, siger specialkonsulent i Dansk Byggeri Jonas Møller.
Organisationen skønner, at kravet vil kunne skabe 4.500 arbejdspladser i Danmark. Jonas Møller understreger, at der er tale om et skøn, blandt andet fordi Dansk Byggeri endnu ikke ved, hvor højt ambitionsniveauet bliver for, hvad der gælder som energirenovering. Desuden har Dansk Byggeri ikke noget skøn over, hvor omfattende energirenoveringen er i dag. »Vi har savnet en frontløber på området«
Men kravet vil også få en effekt for de 92 procent af bygningsmassen, som er privatejet, vurderer Jonas Møller.
»Vi har savnet en frontløber på området. Der har manglet efterspørgsel, som kan få producenter og leverandører til at lægge sig i selen og gøre varerne billigere og bedre. Det kan vi få nu«, siger han.
Kravet om energirenoveringer vil kræve omfattende investeringer, op mod tre milliarder kroner om året i stat og kommuner, hvilket kan være vanskeligt i en tid med meget stramme budgetrammer.
Her peger Jonas Møller på muligheden af at anvende energiservicevirksomheder, som kort fortalt finansierer investeringer i energiforbedringer mod til gengæld at indkassere den skabte besparelse i et antal år.
