Den er ikke engang fyldt et år, regeringens bankpakke 3, før kritikerne giver den dumpekarakter. De danske banker ryster på hovedet over pakken, der trådte i kraft 1. oktober sidste år som afløser for den ubegrænsede garanti for alle bankkunders indeståender.

Pakken åbner for en alt for brutal afvikling af banker og indeholder desuden ikke skyggen af hjælp til en nødlidende banks långivere, lyder meldingen fra bankernes brancheorganisation, Finansrådet, i kølvandet på nordjyske Fjordbank Mors’ konkurs i weekenden.

»Da Amagerbanken gik ned, faldt kreditvurderingerne af de danske banker internationalt. Det har påført det danske samfund betydelige ekstraomkostninger, fordi det har gjort det dyrere for bankerne at låne penge i udlandet. Den omkostning kan bankerne kun sende videre til kunderne. Vi må forvente, at det samme vil ske i kølvandet på Fjordbank Mors. En medvirkende årsag til udviklingen er, at den danske bankpakke 3 er helt ude af trit med udviklingen i resten af Europa«, siger direktør i Finansrådet, Jørgen Horwitz.

Han peger på, at Danmark foreløbig er et af de få EU-lande, der nu lader bankerne selv finansiere tab i forbindelse med krak. Siden efteråret har det betydet regninger til bankerne på 2,4 milliarder kroner for Amagerbanken og 1,3 milliarder kroner for Fjordbank Mors.

LÆS OGSÅ Lunde: Sådan kan Fjordbank Mors skabe en ny finanskrise

»Det store problem er, at ikke bare indskydere med mere end 750.000 kroner stående i banken, men også långivere står til at miste deres penge, hvis banken går ned. I mange europæiske lande er der i et vist omfang stadig regeringer, der garanterer långivere på den ene eller anden måde«, siger Horwitz, der kalder situation for »alvorlig«, og vil drøfte sagen med økonomiminister Brian Mikkelsen (K).

Han vil ikke konkretisere, hvad han foretrækker i stedet for bankpakke 3, men understreger, at der er en »bred palet af mulige redskaber«, og at han ikke ønsker, at skatteyderne skal spæde til.

Skeptisk minister
Tidligere har det fra branchen været foreslået, at man oprettede en branchefinansieret fond, som skulle dække yderligere tab.

Dette skulle være en sikkerhed for långiverne og lette bankers adgang til ny likviditet, hvilket vil være stærkt tiltrængt, når de såkaldte individuelle statsgarantier udløber i 2013, hvilket fjerner en stribe bankers sikkerhedsnet.

Michael Camphausen, advokat og ph.d.-stipendiat i bankret ved Københavns Universitet, deler bankernes manglende begejstring for bankpakke 3:

»Politikerne i forligskredsen er nødt til at indse, at det nuværende system for afvikling af banker ikke fungerer efter hensigten. Teknisk set fungerer det for så vidt fint nok, forstået på den måde, at bankkunderne kan hæve penge mandag morgen. Men når man ser på de bredere følgevirkninger for sektoren og samfundet, fungerer det tilsyneladende ikke. Udlandets tillid til den danske finansielle sektor bliver nemlig ikke bedre med den nuværende model, og det er påkrævet«.

»Om man forlænger bankpakke 2, udvider bankpakke 3 eller skaber en helt fjerde pakke, skal jeg ikke vurdere, men politikerne er nødt til at vælge en af vejene«

Dårlige karakterer siden Amagerbankens krak

Siden Amagerbankens kollaps i vinter har kreditvurderingsbureauet Moody’s sænket deres vurdering af en stribe danske banker.

Det har ført til stigende renter. Så sent som i går meldte Jyske Bank ud, at en lang række renter blev sendt i vejret blandt andet på grund af højere finansieringsudgifter »som følge af de seneste bankkrak«. Samtidig bragede aktiekurserne for en række af landets svageste mindre banker ned i løbet af dagen.

LÆS OGSÅ Banker blødte efter Fjordbanks krak

Politisk er der dog ikke meget lydhørhed over for bankerne. Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen siger:

»Bankpakke 3 virker. På Mors har vi i dag en bank, som fungerer, ganske som i fredags, hvor folk kunne hæve på deres dankort. For almindelige mennesker og erhvervskunder er det den samme situation. Nogle kan have haft store indeståender og kan miste noget, men det er relativt få mennesker, der mister noget«, siger ministeren, der dog gerne vil lytte til branchens forslag:

»Det lader ikke til, at sektoren selv kan løse det her. Så må jeg som minister snakke med dem om, hvordan de så vil løse det individuelt. Vi har også ideer til, hvordan man i sektoren selv kan påtage sig et større ansvar, og det vil vi tage en dialog med bankerne om«.

Partierne bag de tre bankpakker mødes fredag – ifølge Politikens oplysninger vil nye banktiltag være på dagsordenen.