Landets skifteretter er kommet på heftigt overarbejde. Tusindvis af firmaer bliver i disse år tvangsopløst og lukket, fordi de ikke afleverer den lovpligtige årsrapport i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. »Jeg tror ikke, vi har haft så mange sager de seneste ti år, som vi har haft i 2010«, siger Lars Bunch, kontorchef i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Statistikken taler for sig selv: I 2006 blev 2.500 selskaber sendt til tvangsopløsning i skifteretterne og i Sø- og Handelsretten i København. Fire år senere – i 2010 – modtog retterne næsten 8.000 såkaldte opløsningsanmodninger, eller mere end tre gange så mange sager, viser Domstolsstyrelsens statistik.
LÆS OGSÅ Fire gange flere konkursramte ansatte
Den udvikling kan ikke alene forklares med den økonomiske krise. Tallene fortæller også, at økonomisk kriminelle i stor stil skjuler deres ugerninger ved at lade selskaber tvangsopløse på stribe.
Det mener Pernille Bigaard, en af landets førende konkursadvokater:
»Den tendens, vi ser, er, at økonomisk kriminelle smider hele bogføringen i kaminen og parkerer de kriminelle handlinger ved at lade selskabet tvangsopløse i skifteretten. Den udvikling er accelereret med krisen. Og forklaringen er desværre, at risikoen for at blive opdaget er uendelig lille«, siger hun.
Ikke acceptabelt
Skifteretterne og Sø- og Handelsretten er slet ikke gearet til at opdage de selskabsretlige unoder, mener Pernille Bigaard, og det koster dyrt for samfundet og for de mennesker, der kommer i kløerne på skruppelløse erhvervsfolk:
»Jeg tror, vi taber milliarder af kroner i de her sager, for de handler om, at der ikke bliver betalt moms og skatter til statskassen. Jeg er bange for, at der florerer en sort økonomi, som vi ikke aner størrelsen af«, siger advokaten.
For at løse problemet anbefaler Pernille Bigaard et screeningsystem, hvor det enkelte selskab bliver tjekket ekstra grundigt, inden det bliver opløst. En af rettens medarbejdere, en skatteekspert eller en konkursadvokat burde rekonstruere bogføringen og endda opsøge selskabet på den sidst kendte adresse.
»Signalet må være, at det her vil vi bare ikke acceptere«, siger hun.
Folk er kreative
Skattemyndighederne kan til fulde bekræfte fornemmelsen af urent trav i mange af de tvangsopløste selskaber.
»Vi har kørt et projekt i to år, hvor vi har prøvet at grave os ned i netop denne type af selskaber. Og vi har faktisk fundet ubetalte skatter for rundt regnet 150 millioner kroner i godt 400 selskaber. Derfor fortsætter vi indsatsen i 2012«, siger Torben Frøslev, afdelingsleder i Skat, der oplyser, at projektet fortsætter »så længe problemet har det omfang, det har nu«.
Når et selskab bliver sendt til tvangsopløsning, er det typisk blottet for værdier og forladt af både ledelse og revisorer. Er der fortsat værdier, penge og aktiver i et selskab, bliver det taget under konkursbehandling.
Langt de fleste tvangsopløsninger bliver behandlet af Sø- og Handelsretten i København. Også her har dommerne en klar fornemmelse af, at større og mindre lovbrud gemmer sig i historierne bag de mange tvangslukkede selskaber.
»Det var netop i feltet af tvangsopløsninger, at vi kom på sporet af de mange selskabstømninger tilbage i 1990’erne, og der er ingen tvivl om, at der stadig bliver tømt selskaber i mange kreative varianter«, siger Torben Kuld Hansen, dommer i Sø- og Handelsretten og mangeårig ekspert i konkurser og tvangsopløsninger.
