Høj som lav står til en sønderlemmende kritik i den særlige undersøgelsesrapport, som 22. juli-kommissionen har udarbejdet efter den norske terrorist Anders Behring Breiviks angreb i Oslo og på Utøya.
Især det norske politis beredskab får en knusende kritik i rapporten, der offentliggøres mandag.
De mange svigt førte ifølge avisen VG til, at Breivik først blev anholdt tre timer og ni minutter efter sit første angreb, hvor han detonerede en kraftig bilbombe ud for et højhus med regeringskontorer i det centrale Oslo.
LÆS OGSÅ Breivik: Parkeret bil ødelagde bombeangreb mod regeringskontorer
Rapporten peger dels på en række konkrete forhold, der tilsammen var med til at sinke eller besværliggøre den første politiindsats, men også på bagvedliggende problemer.
Lang række kritikpunkter
Blandt andet konkluderer den, at samfundsberedskabet langt hen ad vejen har været underprioriteret under Arbejderpartiets regeringstid siden 2005 og at forhenværende rigspolitichef Ingelin Killengreen bærer ansvaret for svagheder i det norske politis organisering og beredskab.
Ifølge avisen peger 22. juli-kommissionen på flere fejl og mangler ved reaktionen i kølvandet på bombesprængningen og massemordene.
- Efterretningstjenesten havde ikke reageret på en advarsel fra Toldvæsenet om Breiviks indkøb af bombeingredienser.
- Politiet varslede efter bilbombeangrebet ikke det norske vejdirektorats trafikcentral, der kunne have standset trafikken i Oslo.
- Svagheder, der tidligere var konstateret ved øvelser, var ikke rettet op.
- Meldingen om en mulig flugtbil fra Oslo blev liggende ulæst alt for længe på politiets operationscentral.
- Operationscentralen var for dårligt bemandet og personalet var ikke trænet tilstrækkeligt i at tage afgørende beslutninger.
- Politiet inddrog ikke medierne til at informere befolkningen om for eksempel bilnummeret på flugtbilen eller den omstændighed, at den formodede gerningsmand bar politiuniform.
- Informationer og viden blev ikke videregivet tilstrækkeligt godt mellem afdelinger og de enkelte betjente.
- Oslo Politis nabodistrikt var alt for passivt.
- Politiets egen helikopter blev ikke sat ind.
- De første betjente ved kajen over for Utøya fulgte ikke instrukserne for igangværende skyderier og undlod derved at tage til Utøya med det samme.
- En af dem gav sig i stedet til at dirigere trafikken. Ved at standse bilerne på stedet bragte vedkommende bilisterne i potentiel livsfare, fordi de kunne være blevet ramt af projektiler fra Utøya.
Anders Behring Breivik har under retssagen forklaret, at han frygtede at blive afsløret, da han iført en hjemmelavet politiuniform dukkede op ved Utøya og hævdede, at han var sendt til øen for at beskytte den mod de terrorister, der netop havde sprængt en bombe i Oslo.
LÆS OGSÅ Breiviks primære mål med bombe var at dræbe regeringen
Den nu terrordømte fortalte, at han egentlig ikke havde tænkt sig at være i gang så længe på Utøya, hvor han dræbte i alt 69 ofre, men at han flere gange telefonisk forsøgte at overgive sig til politiet. Til sidst gav han op.
»Så tænkte jeg, at jeg kunne fortsætte, til jeg blev dræbt«, sagde han i retten og berettede, hvordan derefter genoptog myrderierne.
Breiviks forklædning har blandt andet fået norsk politi til at fjerne billeder af de norske betjentes uniform fra sin hjemmeside.
Granskningen af indsatsen under Breiviks terrorangreb er gennemført af de ti medlemmer af 22. juli-kommissionen, blandt dem Københavns tidligere politidirektør Hanne Bech Hansen.
fortsæt med at læse
