Alt for mange ressourcer går til spilde på, at indvandrere med gode uddannelser henslæber deres arbejdsliv i kiosker, grønthandler, grillbarer og taxaer. Sådan konkluderer forskerne bag en ny undersøgelse, der for første gang kortlægger de selverhvervende indvandreres uddannelsesniveau. Synd for samfundet De finder ringe sammenhæng mellem uddannelse og job - selv når uddannelsen er taget i Danmark. »Det er ikke synd for indvandrerne. De skal nok være deres egen lykkes smed. Men det er synd for samfundet, der taber mange ressourcer - både i form af lavere skatteindtægter og i finansiering af uddannelse, der ikke bliver udnyttet«, siger forsker ved Roskilde Universitetscenter, Shahamak Rezaei, der står bag undersøgelsen sammen med Marco Goli. Betændte brancher Hver fjerde af virksomhedsejerne med indvandrerbaggrund har en kompetencegivende uddannelse, men arbejder alligevel i en af de betændte brancher, hvor den formelle indtjening er lav og snyd med moms og sort arbejde udbredt. I branchen cafeteriaer/grillbarer, som udgør 16,5 procent af alle indvandrerejede virksomheder, er hver tiende f.eks. ejet af én med universitetsuddannelse inden for naturvidenskab. Børn følger efter Og det alarmerende er, at børnene følger i forældrenes fodspor, siger Marco Goli: »Der kommer ikke den mobilitet, som regeringen forventer og ønsker, og billedet er værre end tidligere undersøgelser har vist«. Rapporten viser også, at antallet af virksomheder ejet af en indvandrer er steget med 60 procent i perioden 1997-2001. Og det harmonerer godt med regeringens plan om at fremme iværksætteri. »Men hvad nytter det, når de lander i de samme indkapslede brancher med svindel og bedrag«, spørger Shahamak Rezaei. Efterlyser politiske initiativer Officielt tjener mange virksomhedsejere meget lidt trods høj uddannelse. For f.eks. libanesere med lang videregående uddannelse er den årlige indkomst 97.207 kroner, mens en arbejdsløs får 126.563 kroner. Forskerne efterlyser politiske initiativer, der kan hjælpe indvandrere ind i andre brancher end dér, hvor far har virksomhed. Og de går så vidt som til at sige, at politikerne bør droppe forældregenerationen og sætte alt ind på at undgå, at børnene viderefører samme mønster. Spild af ressourcer Men det vil integrationsminister Rikke Hvilshøj (V) ikke være med til. »Vi begynder ikke at droppe nogen generationer. Vi skal selvfølgelig klæde de unge på, men faktisk skal vi også klæde forældrene på, så de kan være med til at rådgive de unge«, siger hun. Men ministeren medgiver, at der er et problem. »Det er spild af ressourcer. Det vil jeg ikke forklejne. Selvfølgelig skal vi sikre, at der er bedre sammenhæng mellem uddannelse og efterfølgende job. Noget af det, vi først sent er blevet bedre til, er at anerkende udenlandske uddannelser«, siger hun. Rikke Hvilshøj vil gerne imødekomme efterlysningen af nogle aktører, der kan hjælpe indvandrerne ind i nye brancher: »Det er interessant at følge op på. For kombinationen af, at de har en høj uddannelse og ønsket om at drive virksomhed er jo god«.