Pensionistægtepar mistede deres helbredstillæg, fordi banken fik dem til at tage et nedsparingslån, der ikke passede til deres situation. Det er desværre helt almindeligt, at bankrådgivere ikke kender nok til pensionslovgivningen, siger ÆldreSagen. Forsød tilværelsen som pensionister og spis af jeres friværdi i huset! Pengeinstitutterne sparer ikke på lokketonerne, og for mange ældre er de såkaldte nedsparingslån da også en god mulighed for at nyde frugten af den opsparing, de gennem årene har lagt i deres hus. Men det er ikke ligegyldigt, hvordan et sådant nedsparingslån er skruet sammen. Det måtte et ældre pensionistægtepar på Fyn sande, efter at de havde fået et nedparingslån på plads i den lokale afdeling af Danske Bank. Med ét slag måtte de vinke farvel til små 40.000 kr., som de ellers var berettiget til i tilskud til medicin og tandlægebehandling. Ægteparret på henholdsvis 78 og 82 år ønsker ikke at stå frem, da de stadig forhandler med banken om at få skaden gjort god igen. Men sagen kommer ikke bag på ÆldreSagens skatte- og boligekspert, Poul Dahl Hede. »Det er desværre helt typisk, at bankrådgivere ikke er tilstrækkeligt inde i pensionslovgivningen, så de kan give en tilstrækkelig kvalificeret rådgivning. Ofte vil de måske kun skele til de bankprodukter, som lige netop deres bank har på hylden«, siger han. I tilfældet fra Fyn havde bankrådgiveren strikket en noget utraditionel løsning sammen, hvor ægteparret først skulle optage et 30-årigt realkreditlån på 320.000 kr. For de penge skulle de så købe obligationer med en tiårig løbetid. Ved løbende at sælge ud af de tiårige obligationer ville ægteparret - ud over at betale renter og afdrag på det 30-årige lån - stå med 1.700 kr. om måneden til sig selv plus en månedlig skattefordel på knap 400 kr. Efter ti år ville pengene være brugt, mens der fortsat ville være en anseelig restgæld på det 30-årige lån. Det er dog ikke restgælden, som er problemet. Problemet var, at ægteparret pludselig stod med obligationer til en værdi af 320.000 kr. FOR STOR LIKVID FORMUE Med en så stor likvid formue var det slut med penge fra det offentlige i form af helbredstillæg og personlige tillæg. I ægteparrets tilfælde stod de med en tandlægeregning på 20.000 kr., hvoraf de ellers ville kunne få betalt de 17.000 kr., samt en årlig medicinregning på andre 20.000 kr. til gigtmedicin og medicin mod forhøjet kolesterolindhold i blodet. Ifølge sociallovgivningen kan pensionister få et såkaldt helbredstillæg på 85 pct. af deres egen udgift til visse typer af medicin og til visse typer behandling hos tandlæge, fodterapeut, fysioterapeut, kiropraktor og psykolog. Betingelsen er imidlertid, at man ikke har en likvid formue, der er højere end 50.100 kr. De 50.100 kr. i likvid formue er samtidig den vejledende grænse for, om kommunen vil give de såkaldte personlige tillæg til at dække særlige udgifter. Grænsebeløbet har ikke hidtil været et problem for ægteparret på Fyn. De havde jo kun deres folkepension og huset. Og friværdi i huset tæller ikke med som likvid formue. KAN ÆNDRE SIG I Socialministeriet oplyser fuldmægtig Julie Sebber, at Socialministeriet ikke har et tilstrækkeligt kendskab til de forskellige former for nedsparingslån. »Men i det omfang, at lånet medfører, at der optræder en likvid formue i en af de former, der er omtalt i loven om social pension, så vil den skulle indgå ved opgørelsen af formuen. Det gælder bl.a. kursværdien af obligationer«, siger Julie Sebber. Hun oplyser dog samtidig, at der ikke skulle være noget i vejen for, at ægteparret igen kan få helbredstillæg, hvis deres formuesituation ændrer sig. »Man kan anmode om genoptagelse af udbetaling af helbredstillæg i løbet af året, hvis det kan dokumenteres, at den samlede likvide formue ikke længere overstiger formuegrænsen på de 50.100 kr. Det kan ske med virkning fra anmodnings-tidspunktet«, siger Julie Sebber. I ægteparrets tilfælde kan det ske ved, at de sælger deres obligationer igen og bruger pengene til at indfri lånet. Poul Dahl Hede fra ÆldreSagen understreger, at banken kunne have sparet pensionistægteparret helt for problemerne, hvis de havde undersøgt forholdene ordentlig. Banken kunne blot have lavet et nedsparingslån, hvor pengene bliver udbetalt løbende. F.eks. med 2.000 kr. om måneden. INDIVIDUELLE FORHOLD »Problemet er bl.a., at nedsparingslån kun er i sin vorden, og at der derfor ikke har været speciel opmærksomhed på denne her slags problemer. Men valget af produkt kan være helt afgørende for den enkelte pensionist. For nogle, der i forvejen ikke er berettiget til disse tilskud, kan det måske være en god ide at få en stor sum penge på én gang. For andre er det ikke. Derfor er det vigtigt at understrege, at det hver gang må handle om en dybgående analyse af de individuelle forhold«. Og ægteparret på Fyn har bestemt ikke fået den optimale rådgivning, mener Poul Dahl Hede. »Banken burde have undersøgt deres forhold bedre. Så var de ikke havnet i den situation«, siger han. ÆldreSagen arrangerer på mandag en konference netop om nedsparingslån.