Et fragtskib med farligt radioaktivt atomaffald om bord skabte panikagtige tilstande hos flere danske myndigheder, da det sidst i 2010 uden varsel forlod sin planlagte rute via den internationale sejlrende i Kattegat og sejlede ind til Skagen for at tanke brændstof. Først alt for sent fandt man i Beredskabsstyrelsen og Frederikshavn Kommune ud af, at skibet ’Puma’, der havde kastet anker få kilometer fra den danske kyst, havde radioaktivt materiale om bord – og endda sejlede uden den påkrævede lods. »Sådanne episoder må ganske enkelt ikke finde sted«, fastslår beredskabschef i Frederikshavn Kommune Tommy Rise. Det var angiveligt ved et rent tilfælde, at ansatte i Skagen Havn fandt ud af, hvad der var om bord på ’Puma’, da de var ude med brændstof til skibet i de tidlige morgentimer. Rygterne bredte sig hurtigt i kommunen, hvor borgmesteren klokken 5 om morgenen blev ringet op af en bekymret borger. »Vi anede ikke, hvad der var om bord på skibet, og det er ikke godt nok. Hvis mine kyster er i fare, vil jeg gerne vide det så hurtigt som muligt, så jeg kan forberede mine folk og være på forkant med situationen. Her blev borgernes tryghed unødigt sat på prøve«, siger Tommy Rise, der understreger, at skibet levede op til kravene til radioaktive transporter. 48 gange årligt Episoden førte til, at en række styrelser og Søværnets Operative Kommando (SOK) strammede op på beredskabsplanerne og gav hinanden håndslag på at kommunikere bedre i fremtiden. Transporter med radioaktivt materiale nær de danske kyster er imidlertid intet sjældent syn: 48 gange sidste år fik Statens Institut for Strålebeskyttelse en såkaldt forhåndsorientering fra et andet land om, at et fragtskib ville sejle forbi dansk farvand med radioaktiv last: Internationalt farvand »Men vi har ikke det fulde overblik over omfanget. For da sejlrenderne har status af internationalt farvand, har skibene ikke pligt til at oplyse detaljer om deres last til os. Derfor kan der sagtens sejle skibe igennem med radioaktivt materiale, som vi ikke får nys om«, siger Kresten Breddam, chefkonsulent i Statens Institut for Strålebeskyttelse. Instituttet fører, så vidt det er muligt, tilsyn med transporten af den radioaktive last, der kan være alt fra udtjente reaktordele som dampgeneratorer, der er blevet forurenet af den radioaktive stråling, til kemiske stoffer som det stærkt ætsende uranhexafluorid, der benyttes ved fremstilling af reaktorbrændsel. »Det er indlysende, at jo større kendskab, vi har til lasten om bord på skibene, jo bedre bliver den information, vi kan levere til de øvrige myndigheder i tilfælde af en ulykke. Dermed vil indsatsen alt andet lige blive optimeret«, siger Kresten Breddam. Han understreger, at stofferne transporteres i forsvarlig emballage, og at risikoen for udslip i tilfælde af et uheld derfor er minimal. Også i maj 2008 vakte atomspørgsmålet til søs bekymring, da det 95 meter lange russiske fragtskib ’MCL Trader’, der var godkendt til at fragte radioaktivt materiale, havde kurs direkte mod Bornholm. SOK kunne følge skibets rute på radarovervågningen, men kunne ikke få kontakt med skibets kaptajn. Efter grundstødningen nær klippeøen, der til alt held ikke gav skader på skibet, afdækkede politiet, at den russiske kaptajn havde forladt broen i stærkt beruset tilstand uden at sørge for afløsning. Skibet var til alt held uden last om bord. Skibene med atomaffald kommer typisk fra Østeuropa og Rusland, og det er da også i denne retning, man i Statens Institut for Strålebeskyttelse har øjnene rettet, når fremtidens risikoscenarier vurderes. Ifølge Politikens oplysninger har de danske myndigheder blandt andet stor opmærksomhed på de fremskredne russiske planer om at opføre syv-otte flydende atomkraftværker på det enorme skibsværft i Skt. Petersborg. Herfra skal delene fragtes gennem Østersøen – og altså ud gennem Storebælt – til havområder ud for Nord- og Østrusland. Det store og ubesvarede spørgsmål er, om det farlige reaktorbrændsel vil være om bord, når værkernes dele de kommende år skal transporteres af sted. Politikens egne beregninger viser, at skibe med farlig last som råolie, olieprodukter eller visse typer kemikalier sejler gennem dansk farvand i gennemsnit 30 gange i døgnet. Det nøjagtige overblik over omfanget af søtransporten med farligt gods – herunder atomaffald – har man imidlertid hverken i Søfartsstyrelsen eller i SOK. »Vi har til gengæld ret god statistik over antallet af de forskellige typer skibe, der sejler gennem vore farvande, og vi ved, hvor store skibene typisk er. Og det er primært den slags oplysninger, der er væsentlige, når man skal dimensionere et beredskab«, siger Per Sønderstrup, kontorchef i Søfartsstyrelsen. »Jeg ville da gerne kende det præcise omfang, men i forhold til at skulle bruge ressourcer på det har det ikke førsteprioritet for os«. Spørgsmålet er hvornår Politiken beskrev søndag, hvordan risikoen for ulykker med forurenende udslip er langt større i den danske del af Østersøregionen end i resten på grund af de snævre stræder og den intense trafik. Samtidig er beredskabet på mange områder mangelfuldt, hvilket er blevet stærkt kritiseret af en lang række aktører lige fra Danmarks Naturfredningsforening til Danmarks Rederiforening. »Spørgsmålet for os er ikke, om det går galt, men hvornår det går galt. Risikoen for en ulykke bliver stærkt forøget, efterhånden som trafikintensiteten stiger, så derfor spørger vi: Skal vi ikke gøre en ekstra indsats?«, siger underdirektør i Rederiforeningen Jan Fritz Hansen, der gerne ser beredskabet udliciteret til private, der kan løfte opgaven bedre. At risikoen for ulykker er til stede, blev Østersølandene atter mindet om så sent som i mandags, da det 249 meter lange tankskib ’Kyeema Spirit’ stødte på grund ud for Estlands hovedstad, Tallinn, med 2.500 ton brændstof om bord. Selv om skibets bug blev beskadiget, er der angiveligt ikke sluppet olie ud i havet, skriver det finske dagblad Helsingin Sanomat. Foreløbig er det kommet frem, at de estiske myndigheder fire gange forgæves forsøgte at advare besætningen på ’Kyeema Spirit’ om, at det havde kurs mod lavvande. Årsagerne skal nu klarlægges af havarimyndighederne.