Redningsplanen for landets banker skal efter planen løbe i tre år.
Men der er ingen udløbsdato på de statslån, som bankerne kan få. De skal betale op til 12 procent i rente, men kan i teorien skylde staten penge til evig tid. »Jeg er noget forbløffet over, at staten yder afdragsfri lån til bankerne. Jeg ville gerne have sådan et evigt løbende lån og ville tage det den dag i morgen, hvis jeg kunne«, siger professor Finn Østrup, Handelshøjskolen i København, CBS. Risikoen er større Staten er klar til at låne landets banker op til 75 milliarder kroner »i form af hybrid kernekapital, som er et stående ansvarligt obligationslån uden udløbsdato«, hedder det i aftaleteksten. »Problemet med afdragsfrie lån er, at staten kan ikke kan kræve pengene tilbage, hvis bankerne ikke lever op til betingelserne. Og risikoen ved lån uden løbetid er jo selvsagt større end ved et lån med en bestemt løbetid«, siger Finn Østrup. Baggrunden for valget af afdragsfri lån er, at kapitalindsprøjtningen skal kunne tælle med i bankernes kernekapital, for at de kan fremstå solide i udlandets øjne.
