Landets kommuner betaler omkring 60 millioner kroner til private jobfirmaer i såkaldt jobbonus, viser beregninger fra Kommunernes Landsforening (KL). Og pengene er nærmest smidt ud ad vinduet, hvis man skal tro kommunerne, fordi de unge arbejdsløse akademikere, der skal henvises til private jobfirmaer, langt hen ad vejen skaffer sig selv arbejde. »Vi har ikke noget mod at bruge private jobfirmaer, men det er altså meget at betale 60 millioner kroner for ingenting«, siger Rødovreborgmester Erik Nielsen (S), der er formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg.
LÆS ARTIKEL Kommuner fyrer private jobfirmaer
Siden sommeren 2010 har de kommunale jobcentre skullet sende alle arbejdsløse akademikere under 30 år til en såkaldt anden aktør, som de private jobfirmaer hedder i fagjargonen, efter seks ugers arbejdsløshed. Kommer den arbejdsløse så i job efter for eksempel 13 ugers arbejdsløshed, får det private firma typisk en bonus på i omegnen af 10.000 kroner.
»Det ligner en tvangsfodring med bonus. Det er en offentlig bonusgavebod, når unge ledige akademikere efter få ugers ledighed skal sendes til private jobfirmaer, som får bonus, selv om den unge finder arbejde ved egen hjælp«, siger Erik Nielsen, der peger på, at al erfaring og statistik fra Akademikernes Centralorganisation viser, at langt hovedparten af de unge nyuddannede akademikere selv finder et job inden for fire til seks måneders arbejdsløshed.
Branchen overrasket over tonen
Brancheorganisationen for private jobfirmaer er noget overrumplet over den skarpe tone, men er enig med Rødovreborgmesteren et stykke af vejen. Reglen om, at de kommunale jobcentre skal sende unge arbejdsløse akademikere til anden aktør, er heller ikke populær blandt private jobfirmaer.
»Vi er enige med kommunerne i, at det er en god idé at opgive tvangen. Det er langt bedre med et frivilligt samarbejde mellem os og de kommuner, som gerne vil arbejde sammen med os«, siger direktør Jørgen Borre Larsen, Jobrådgivernes Brancheforening, der dog blankt afviser, at bonusbetalingen har udviklet sig til en gavebod for de private firmaer.
»Det kan godt være, at der er nogle ledige, som selv finder job, og jobfirmaet får en bonus, men det kan være svært at afgøre, hvad der bringer den ledige i arbejde. Det er nærmest umuligt at svare på, hvordan det går den ledige, hvis ikke de var kommet til en anden aktør. Det kan man kun finde ud af ved at lave kontrollerede forsøg«, siger Jørgen Borre Larsen.
90.000 privat aktiveret
Der var i 2011 godt 90.000 arbejdsløse, som var i aktivering hos private jobfirmaer. Jobrådgivernes Brancheforening har fået analyseinstituttet Epinion til at lave en meningsmåling blandt 521 arbejdsløse, der har været henvist til anden aktør. Den viste, at tre ud af fire, som har været hos private jobrådgivere, er tilfredse.
Regeringen lægger op til en reform af beskæftigelses- og aktiveringssystemet til næste år, men har allerede annonceret, at kommunerne ikke fremover vil blive mødt med et krav om at sende arbejdsløse akademikere til anden aktør. Det glæder kommunerne.
»Vi ser frem til en tilbundsgående reform af hele aktiveringssystemet, så vi kan få de mange firkantede regler afskaffet. Den tidlige masseaktivering af alle nyledige kan ofte være spild af ressourcer. Det er langtfra alle, hverken blandt akademikere eller andre faggrupper, der har brug for tidlig og intensiv hjælp til at finde job«, siger Erik Nielsen. »Det afgørende er skabe et system, hvor de ledige får en hjælp, der faktisk gør en forskel. Og de private aktører fortjener en ordning, hvor de ikke tvangsfordres med bonus, men i fair konkurrence kan vise, at de er pengene værd«, siger Erik Nielsen.
Ser frem til reform af systemet
Også de private jobfirmaer ser frem til en reform af aktiveringssystemet, men Jørgen Borre Larsen advarer mod at droppe den tidlige indsats:
»Der er faktisk forskning, som viser, at en tidlig indsats er en god idé, og at hyppige samtaler virker. Samtalerne skal blot ikke have karakter af kontrol, men af råd og vejledning«, siger Jørgen Borre Larsen, der blandt andet henviser til forskning fra professor Michael Rosholm.
Forhandlingerne om at ændre aktiveringssystemet begynder, når forårets overenskomstforhandlinger er overstået.
