Det kan godt være, at du går og glæder dig over, hvor billigt det er blevet at låne penge til dit hus eller din ejerlejlighed.
Men tag ikke fejl. Selv om det er billigere end nogensinde, så bliver du efter alt at dømme plukket af realkreditinstitutterne og deres banker, der henter stadigt større indtægter på de bidragssatser og gebyrer, der bliver opkrævet som administrationsudgifter i forbindelse med låneforretningen.
Det er meldingen fra en af landets førende eksperter i privatøkonomi, Kim Valentin, der driver rådgivningsfirmaet Finanshuset i Fredensborg. Han anklager nu landets store finanshuse og især bankerne for helt bevidst at udvikle en vildtvoksende og uigennemskuelig jungle af bidrag og gebyrer, for at malke realkreditselskabernes kunder:
»Det er faktisk gået amok med gebyrer og bidrag, og jeg mener at politikerne er nødt til at gribe ind«, siger Kim Valentin:
»Først gav man bankerne lov til at overtage realkreditinstitutterne, så kom finanskrisen og så fik bankerne lov til at hæve bidrag og gebyrer på realkreditlånene, nu er krisen mere eller mindre overstået, men bankerne opkræver gebyrer og bidrag som aldrig før. Som jeg ser det, betragter bankerne kunderne i realkreditselskaberne som malkekvæg, der gør det muligt, at kanalisere flere og flere penge fra realkreditselskaberne over i bankernes balancer; det er det, det hele går ud på. Og efter min menig er bankerne ved at ødelægge det unikke, danske realkreditsystem«, siger han.
Pluk fra gebyrjunglen
I samarbejde med Politiken har Finanshuset i Fredensborg udarbejdet en samlet liste over de gebyrer og bidrag, der bliver opkrævet i forbindelse med boligfinansiering og låneomlægninger; en liste, der omfatter mere end 60 forskellige, svært forståelige gebyr-typer.
Her er et tilfældigt udpluk:
Kurtage ved hjemtagelse af lån op til 3 millioner kroner, ekstra kurtage ved optagelse af lån under 200.000 kroner, kursskæring ved hjemtagelse af lån, gebyr/kursskæring ved rentetilpasning af flekslån, ekstra gebyr/kursskæring for F1 og F2-lån, tillæg for kvartalsvis betaling frem for månedlig betaling, valutaveksling (eks. lån i Euro), valutasikringsaftale, fastkursaftale, notering af kurskontrakt, ekstra kursfradrag for fastkursaftale udenfor børsåbningstid, ændring af refinansieringsperiode, ændring af aftalt afdragsfri periode, fravalg af afdragsfrihed, etablering eller forlængelse af afdragsfrihed ved refinansiering af rentetilpasningslån, ændring af model for tilbagebetaling af udskudte afdrag, ekstraordinær indfrielse hel/delvis, garantilån med rabat.
»Vi har i årtier som forbrugere haft problemer med at gennemskue de mere traditionelle bank- og pensionsprodukter, nu ser vi samme udvikling med realkreditlånene efter at bankerne har overtaget realkreditinstitutterne. Og det bliver ikke bedre af, at gebyrerne hele tide bliver ændret og får nye navne«, siger Kim Valentin og tilføjer:
»Jeg ved godt, at bankerne undskylder sig med, at der er stillet strenge krav fra EU om, at de skal opbygge bedre finansielle reserver, men det er altså ikke et argument, man kan blive ved med at bruge. De har tjent de penge, de skulle, nu skal vi have den berømte danske realkreditmodel tilbage, der netop var kendetegnet ved, at der var så få gebyrer som muligt, så lave bidragssatser som muligt og så simpelt et lånesystem som muligt«, siger Kim Valentin, der understreger at det danske realkreditsystem, som branchen selv har opfundet, aldrig har været designet til at give store afkast.
Administrerende direktør i Nordea Bank Danmark, Peter Lybecker har sendt denne skriftlige kommentar til kritikken:
»Vi tilbyder i dag væsentligt flere typer af realkreditlån end for bare 10 år siden, og det er i sidste ende til gavn for vores kunder, der har mange forskellige ønsker til, hvordan de skal finansiere deres boligkøb. Når der kommer nye typer af lån, kommer der også sommetider nye typer af gebyrer. Og så er det jo ved hjælp af vores rådgivning, at kunden skal danne sig et overblik over, hvad der er den bedste løsning for ham eller hende«, siger Peter Lybecker.
Ifølge Jylland-Posten betalte boligejerne sidste år 18,4 milliarder kroner i bidragssatser, en stigning på 60 procent eller 6,9 milliarder kroner siden 2010. I samme periode er flekslån på en million kroner steget fra 5000 til cirka 8500 kroner i årlig bidragsbetaling, mens prisen ifølge avisen er mere end fordoblet for boligejere med afdragsfrie lån.
Og i sidste måned kunne Dagbladet Børsen berette, at boligejeren på syv år har betalt 93,1 milliarder kroner i bidrag til landets fire største realkreditinstitutter; Realkredit Danmark, BRF kredit, Nykredit og Nordea Kredit. Alene i 2014 betalte boligejerne 18,4 milliarder i bidrag, og det er ny rekord.
Minister bebuder nye regler
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) har flere gange truet med at skride ind over realkreditinstitutter og banker, fordi de har skruet op for priserne på boligejernes realkreditlån. Han vil nu stille krav til institutternes begrundelser, når gebyrskruen får et vrid.
»Det er op til realkreditinstitutterne at forklare deres kunder, hvad der ligger til grund for stigningerne i bidragssatserne. Netop derfor vil jeg i løbet af foråret udstede nye regler om, at realkreditinstitutterne bedre forklarer kunderne, hvad baggrunden for bidragsstigningerne er. Jeg følger fortsat udviklingen i bidragssatserne meget tæt - herunder om der er behov for yderligere initiativer«, siger han i et skriftligt svar.
Den tidligere erhvervs- og vækstministeren har allerede nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en forbrugervenlig prisportal, der gør det muligt for forbrugeren at sammenligne priserne på realkreditlån, men den er endnu ikke klar til lancering, oplyser Martin Nyvang, kontorchef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, der sidder med i arbejdsgruppen sammen med repræsentanter fra Finanstilsynet, Forbrugerrådet, banker og realkreditinstitutter.
Realkreditten afviser kritik
Vicedirektør i Finansrådet Louise C. Mogensen har sendt denne skriftlige kommentar til kritikken af realkreditudbydernes gebyrer:
»Både de bankejede og de ikke-bankejede realkreditselskaber har sat bidragssatserne op i kølvandet på finanskrisen. Det skyldes dels den nye regulering og højere kapitalkrav dels behovet for at vise investorer og kreditvurderingsbureauer, at der drives en effektiv forretning. Desuden har bidragssatserne været brugt til at give husejerne incitament til at vælge mere sikre lån, således at de mest risikable lån har den højeste bidragssats«:
»Jeg ser det som en fordel for kunderne, at bankerne har mulighed for både at tilbyde realkreditlån via realkreditinstitutter eller alternativt banklån, så kunderne får de bedste muligheder for at vælge netop det produkt, der passer bedst i forhold til risiko og pris. Det forudsætter naturligvis, at kunderne oplyses grundigt om både risiko og pris«, siger Louise C. Mogensen.
I Realkreditrådet understreger direktør Ane Arnth Jensen, at det først og fremmest er EU’s kapitalkrav, der har fået bidragssatserne til at eksplodere:
»Og lige nu er Folketinget ved at behandle et lovkompleks, der implementerer EU’s krisehåndteringsdirektiv, og i den forbindelse skal realkreditten over de næste år bidrage med et sted mellem 3,5 og 4 milliarder til en såkaldt afviklingsfond i EU, så der er flere regninger på vej ude fra«, siger direktøren.
fortsæt med at læse
