Politiken mandag: Uanset om det er en drønende varm sommerdag eller en isnende kold vinterdag, står de og skutter sig i døråbningerne foran kontorbygninger overalt i Amerika, mens de suger tobaksdufte og gift i sig. De er et patetisk syn for alle andre end tobaksindustrien og dens investorer, som kun kan takke rygerne for deres selvdestruktion og bidrag til tobaksselskabernes kolossale overskud. USAs tobaksfirmaer kan ikke alene glæde sig over stigende overskud trods en halvering af voksne rygere til 40 millioner i løbet af 30 år. Industrien har også en forrygende rekord, når det gælder om at afvise og vinde sagsanlæg, sagde Bill Ohlemeyer - vicepræsident og ledende jurist i tobaksgiganten Philip Morris - for nylig under et møde i New York med udenlandske journalister: »Siden 1950erne er der anlagt 3.036 retssager mod Philip Morris. Da folk begyndte at tale om en sammenhæng mellem rygning og sygdom, kastede advokaterne sig over tobaksindustrien, men langt de fleste sager er blevet afvist af domstolene. For øjeblikket verserer der 412 retssager mod Philip Morris, men de fleste venter på at blive afvist«. »I 50 år har individer anlagt sag imod os og krævet erstatning. De hævder, at de enten er blevet misinformeret eller ikke advaret om farerne ved rygning. Før Richard Boeken-sagen i Californien, hvor vi blev dømt til at betale erstatning (26 milliarder kroner, red.), vandt vi otte sager i træk i seks forskellige stater. Philip Morris er aldrig endt med at betale i individuelle sager. Det er svært at vinde en sag over os, fordi alle ved, at det er farligt at ryge«. Retssucces Ohlemeyer nærmest bobler af selvtillid, mens han fremlægger tal og statistikker i Philip Morris' eksklusive hovedkvarter på Park Avenue i New York. I receptionen markerer et skilt, at både rygere og ikke-rygere er velkomne, og det er et af de få steder, hvor man ud over at blive budt på en kop kaffe eller en cola også bliver tilbudt en cigaret. »Der bliver anlagt langt færre sager mod os end for fem år siden. Spørgsmålet er, om der er en ende på retssagerne. Næppe - i dette land har vi meget kreative advokater, som for enhver pris vil fortsætte sagerne, men vi gør fremskridt«. Vildledning »Vi har haft stor succes hos domstolene, og det skyldes, at vi har retten og argumenterne på vores side. Vi har også haft modstand, og juryer er gået imod os. Men i næsten hver eneste sag er dommen blevet omstødt af en appeldomstol eller en højere retsinstans«. »Folk får kun noget at vide, når vi bliver dømt til at betale en stor erstatning. Men det er sjældent, at medierne skriver om appellerne, når vi vinder. Vi kan ikke vinde alle sager alle vegne, men i de fleste sager har vi retten på vores side«. Tobaksindustrien er i flere af sagerne blevet beskyldt for at have vildledt rygere i 1950erne og 1960erne. Ohlemeyer hævder imidlertid, at »tobaksindustrien aldrig har sagt, at det ikke var farligt at ryge. Philip Morris påstod ikke, at rygning var sikkert og ikke forårsagede kræft. Man sagde blot, at det ikke var tilstrækkeligt bevist«. Øjeblikkets mest opsigtsvækkende sag er tilkendelsen af 26 milliarder kroner til den kræftsyge ryger Richard Boeken. Den 56-årige californier troede på Philip Morris' forsikringer og røg to pakker Marlboro i over 40 år. Boekens advokater siger, at de blot læste op af Philip Morris' interne dokumenter i retten, og det var tilstrækkeligt. Den rette dommer Hertil siger Ohlemeyer, at dokumenterne er blevet anvendt i sagsanlæg siden 1988, og at der »intet nyt« er i dem: »Juryens argument var, at cigaretter burde være taget af markedet, men det var slet ikke deres sag. Når man vælger den rette dommer og jury, så får man den slags afgørelser. Vi appellerer sagen og forventer aldrig at komme til at betale noget«. I 1998 indgik tobaksindustrien dog et forlig med 46 stater i USA om over 25 år at betale 2.000 milliarder kroner til de pågældende staters behandling af rygere, for som Ohlemeyer siger: »Det er aldrig klogt at være i krig med regeringen, og vi fandt ud af, at de hovedsagelig var interesseret i penge og flere advarsler mod rygning«. Bush ønsker forlig Philip Morris går aktivt ind i, hvordan man adskiller rygere og ikke-rygere på eksempelvis arbejdspladser og fører også annoncekampagner i tv og aviser, hvor man advarer unge mod rygning. Ohlemeyer har også svært ved at skjule sin tilfredshed med, at præsident George W. Bush' regering ønsker at indgå forlig med tobaksindustrien om forbundsstatens krav på 175 milliarder kroner i erstatning for behandling af syge rygere. Kravet blev rejst af præsident Bill Clinton, og Ohlemeyer siger, at det ikke er overraskende, at forbundsregeringen trækker i land, fordi »Clintons egen justitsminister (Janet Reno, red.) sagde, at der ikke var belæg for sagen«. Antiryge-organisationer mener, at Philip Morris og andre tobaksselskaber er lidt kæphøje. Richard Boeken får næppe 26 milliarder, men juryen har en gang for alle fastslået, at tobaksfirmaerne førte rygerne bag lyset ved ikke at oplyse om farerne ved rygning. Desuden bliver antallet af rygere ved med at falde i Vesten. Derfor har tobaksfirmaerne også deres øjne rettet mod det ultimative marked - de 350 millioner rygere i Kina.