For de fleste amerikanske aktionærer og lønmodtagere var 2001 et miserabelt år. Aktiekurserne dykkede, og de amerikanske virksomheder stod nærmest i kø for at annoncere massefyringer. Direktørerne i de 500 største amerikanske selskaber havde til gengæld kun lidt at klage over. På trods af svage resultater fortsatte pengene med at strømme ind på deres private bankbøger. Over en mia. kr. i lommen Den årlige opgørelse over amerikanske direktørlønninger fra finansbladet Business Week viser godt nok den første løntilbagegang i syv år. Men udnyttelsen af aktieoptioner holdt en solid hånd under topdirektørernes privatøkonomi og sikrede, at de seks bedst lønnede kunne stikke over en milliard kroner i lommen. Nedgang til at leve med I gennemsnit fik en amerikansk topdirektør sidste år udbetalt 11 millioner dollar (93 millioner kroner), når den faste gage lægges sammen med værdien af indløste aktieoptioner. Det er en nedgang på 16 procent i forhold til året før. Men det er sikkert til at leve med, når gennemsnitslønnen i løbet af det seneste ti år er mere end femdoblet. Ifølge Business Week tegner aktieoptioner sig nu for 80 procent af de amerikanske topchefers lønpakke, og i de seneste år er optionerne uddelt med så gavmild hånd, at de i dag udgør 15 procent af alle aktier i USA. Greenspan advarer En omfattende brug af aktieoptioner spillede en stor rolle i forbindelse med kollapset i den amerikanske energikoncern Enron. Og nu løfter blandt andet den amerikanske centralbankdirektør Alan Greenspan en advarende pegefinger. Han anser brugen af aktieoptioner for at være gået for vidt og kritiserer, at virksomhederne ikke lader uddelingen af aktieoptioner indgå i de årlige resultatopgørelser. Mens almindelige lønudbetalinger optræder som en udgift, har aktieoptioner ingen indflydelse på resultatet. Groft sagt, svarer det til, at virksomhederne har fået tilladelse til selv at trykke penge. »Desværre har de nuværende regnskabsregler for aktieoptioner skadet kvaliteten af virksomhedernes regnskaber, hvilket gør en ordentlig vurdering af virksomhedernes indtjening langt sværere. Det mindsker samtidig regnskabernes evne til at sikre en god selskabsledelse«, sagde Alan Greenspan for nylig i en tale på New York University. Oppustede resultater Her fremlagde han beregninger, der viser, at driftsresultaterne i de børsnoterede amerikanske virksomheder ville være faldet markant, hvis værdien af aktieoptionerne var blevet medregnet som en udgift i resultatopgørelsen. Driftsresultaterne ville i gennemsnit kun være steget med fem procent om året fra 1995 til 2000, hvis aktieoptionerne var blevet regnet med, og ikke de 8,3 procent, som det fremgår af virksomhedernes regnskaber. Alan Greenspan antydede, at aktionærerne simpelthen er blevet snydt på den konto. Årsløn: 6 milliarder Den amerikanske centralbankchef anbefaler, at virksomhederne fremover indregner værdien af aktieoptionerne i resultatopgørelsen, så aktionærerne får et mere retvisende billede af virksomhedernes evne til at tjene penge. Greenspan får blandt andet opbakning fra redaktørerne af Business Week, der frygter, at de nuværende regler kan skade tilliden til det amerikanske marked. En tillid som efter Enronsagen har fået et yderligere hak nedad, efter at det er kommet frem, at topscoreren på listen over de mest vellønnede chefer, Oracle-direktøren Lawrence Ellison, indkasserede sin årsløn på seks milliarder kroner ved at indløse en stor stak aktieoptioner mindre end en måned før, it-virksomheden nedjusterede forventningerne til indtjeningen. Sagen har allerede udløst en stribe sagsanlæg, og flere af sagsøgerne taler om »den største insiderhandel i amerikansk børshistorie«. Topscoreren General Motors Skruer man i øvrigt tiden tilbage til 1950, da Business Week begyndte med de årlige opgørelser over direktørlønninger, var topscoreren Charles E. Wilson fra General Motors. Han fik en årsløn på 5,5 millioner kroner. Korrigeret for inflation svarer det til, at han i dag ville få udbetalt 37 millioner kroner. Aktieoptioner var der ingen af.