Rentetilpasningslån - de såkaldte flexlån - kan blive en alvorlig trussel mod bankernes fortjeneste på lån til større forbrugsgoder som f.eks. bil og båd. Truslen skyldes, at det med rentetilpasningslånene i dag er muligt at tilbyde meget billige realkreditlån, hvor løbetiden kan komme helt ned på fire år. Det er det uafhængige realkreditinstitut BRFkredit, som i disse dage lancerer en aggressiv kampagne, der skal åbne forbrugernes øjne for fordelene ved rentetilpasningslån med kort løbetid. »Det er vores indtryk, at det er relativt få, som kender til de anvendelsesmuligheder, der i dag er knyttet til et realkreditlån. Ikke mindst udbredelsen af rentetilpasningslån har gjort det muligt at sammenligne omkostningerne ved forskellige typer lån, hvor renten er variabel«, siger cheføkonom i BRFkredit Jens Chr. Nielsen. Selv om realkreditlån altid har været billigere end banklån, har de på grund af den traditionelle løbetid på 20 eller 30 år ikke hidtil udgjort et reelt alternativ som forbrugslån. Men det er med ét slag ændret med rentetilpasningslånene, som bliver refinansieret en gang om året. Politiken har sammenlignet, hvad det koster at låne 200.000 kr. til en ny bil over syv år som et rentetilpasningslån hos BRFkredit med et tilsvarende lån i 40 forskellige pengeinstitutter og finansieringsselskaber. Undersøgelsen viser, at kun finansieringsselskabet AB Finans kan yde lånet en bagatel billigere end BRFkredit. Ikke mindst de store banker tager sig godt betalt for at låne kunderne til en ny bil. Således risikerer man at skulle betale helt op til 3.839 kr. før skat om måneden hos Jyske Bank, hvor det samme lån kan fås for 2.842 kr. hos BRFkredit. I Danske Bank og Nordea kan lånet koste op til henholdsvis 3.544 kr. og 3.312 kr. om måneden. Privatøkonomisk rådgiver og direktør i Finanshuset i Fredensborg Kim Valentin hilser det velkomment, at BRFkredit nu lægger pres på bankernes høje udlånsrenter. »Hvis man har friværdi i sin ejendom, er det bestemt noget, man bør overveje«, siger Kim Valentin. Det undrer ham heller ikke, at det er BRFkredit, som nu forsøger at sætte en ny dagsorden. Efter de mange fusioner i den finansielle sektor er BRFkredit det eneste realkreditinstitut, som ikke er afhængigt af en bank. »Når vi ser på Realkredit Danmark og Nykredit, er det tydeligt, at koncernerne bag gerne vil have, at indtjeningen ligger i banken. Derfor har deres produkter altid en eller anden bankvinkel. F.eks. kunne Realkredit Danmark lige så godt bruge den billigere BRF-model, når det gælder nedsparingslån. Men det gør de ikke, fordi der er for stort et hensyn til bankdelen«, siger Kim Valentin. Truslen fra de billige rentetilpasningslån risikerer især at ramme de mindre pengeinstitutter, da både Danske Bank og Nordea har deres egne realkreditinstitutter i form af Realkredit Danmark og Nordea Kredit.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
-
Ny måling modsiger Hegseth
-
Elisabet Svane har aldrig set noget lignende: »Det er en totalnedsmeltning«
-
Stigende antal danskere lider af bolig-fomo
-
Nu falder sort regn over russisk by, og olien fosser ud i havet
-
Han er et indlysende talent. Det er også noget værd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Signe Andreasen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Lærke Malmbak
Vi tog springet fra København og flyttede på landet. Her er det regnestykke, der får det hele til at gå op for mig
Ny lyd-app fra Politiken
Politiken Lyd er lavet til dig, der hellere vil lytte til nyhederne og journalistiske fortællinger i stedet for at læse dem.
Debatindlæg af Lucas Larsen og Jacob Feldborg Andersen
Klumme af Christian Jensen




























