Dagens tal for konstaterede udbrud af fjerkræsygdommen Newcastle Disease er 91 fjerkræhold - en stigning fra 77 i går. Samtidig gør myndighederne sig klar til en ny omfattende undersøgelse af fjerkræ for at sikre, at EU betaler halvdelen af erstatningen til de fjerkræavlere, som er ramt af den smitsomme sygdom, der dog ikke rammer mennesker. De nye smittede fjerkræhold er igen konstateret i Sønderjylland og stadig i små hobbybesætninger, oplyser veterinærdirektør Preben Willeberg. Det stigende antal konstateringer gennem blodprøver er som forventet og stadig inden for det område, hvor sygdommen hidtil er fundet. Der er altså ikke tale om nogen yderligere smittespredning men om en udpegning af, hvor de smittede dyr befinder sig inden for det allerede ramte område.
Newcastle hos 91 fjerkræhold
Lyt til artiklen