En svensk hacker er brudt ind i tre af Sveriges største netbanker inden for få minutter. Det skete til ære for nyhedsbureauet Reuters. Indbrudene skete gennem et hul i Microsofts program til brug på internettet. En dansk it- sikkerhedsekspert bekræfter sammen med sikkerhedscheferne i de to største danske banker, at problemet er reelt. Den svenske hacker - der i dag arbejder som konsulent - demonstrerede over for Reuters, hvordan man bryder ind i internetbanker. Udnyttede en svaghed Ifølge nyhedsbureauet var han i stand til at flytte penge fra kunders konti og smutte uset ud af bankernes systemer igen. Hackerkonsulenten brugte en svaghed i den måde, Microsoft har valgt, at man sender kreditkortdata og bankpasswords over internettet - den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) standard. »Vi har kendt til den sårbarhed i den sidste måneds tid«, siger Preben Andersen, chefkonsulent i Uni-C, der driver den danske afdeling af den internationale it- sikkerhedsorganisation CERT. Preben Andersen er tidligere chef for Rigspolitiets it-afdeling. Ifølge Uni-C narrer hackeren en kunde i en internetbank til at tro, at han kommunikerer over en sikker forbindelse, mens han taster sit password ind. Svært for kunden at gennemskue Det kan være meget svært for kunden at gennemskue, at han bliver beluret. Eneste mulighed er at klikke på det lille ikon med en hængelås, der viser sig i bunden af hjemmesiden, når man er forbundet med det, der skal være en sikker forbindelse til banken. Dermed kan man se, hvilke firmaer der garanterer for sikkerheden. Hvis der viser sig et ukendt eller usikkert sikkerhedscertifikat, kan der være hackere på spil. I landets to største banker kender man udmærket til risikoen for, at hackere lister sig igennem Microsofts systemer og ind i kundernes bankkonti. Som meteor mod bil I Danske Bank mener it-sikkerhedschefen Carsten Stenstrøm, at hackeren har demonstreret, at der er et reelt problem for nogle netbanker, der anvender Microsofts produkter. »Det er vores umiddelbare vurdering, at det er muligt«, siger Carsten Stenstrøm. Han mener ikke, at Danske Banks system er i fare, fordi det anvender en anden opsætning på internetbankens servere. I Nordea erkender it-sikkerhedschef Jacob Øst Hansen, at sikkerhedshullet eksisterer, men til trods herfor er han ikke bekymret for sikkerheden i bankens systemer. »Jeg plejer at sammenligne det med risikoen for at blive ramt af en meteor, når man kører i sin bil. Risikoen eksisterer, men det er næppe noget, der får folk til at holde op med at køre i deres bil«, siger Jacob Øst Hansen, sikkerhedschef i Nordea. Han erkender dog, at en meget dygtig hacker under visse betingelser kan udnytte hullet. Også norske banker indrømmer ifølge it-nyhedstjenesten Digi.no, at dygtige hackere vil kunne udnytte SSL-fejlen. Microsoft nægter eksistensen af hullet Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Microsoft i Danmark, men over for nyhedsbureaet Reuters har Mats Lindkvist - ansvarlig for sikkerhed i Microsoft Sverige - nægtet eksistensen af hullet i Microsofts netbrowser. Verdens største softwareproducent har dermed heller ikke påtaget sig at rette fejlen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























